Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 273 Daglig Erfaring leerer Lysets ovennævnte Egenffa- Ler/ især kan dets Fiinhed fluttes deraf, at vi igien- nem en meget liden Aabnitig r for Exempel igiennem et lidet Knappenaals Hul, kunne oversee et betydeligt Rum/ uagtet at fra enhver Punkt/ som sees, maa ud- gaae en Lyspartikel, siden den, uden det/ ikke vilde kunne sees/ og alle disse Lyspanikler, som krydse hin- anden i alle mulige Retninger, ikke desmindre et for-» slyrre hinanden eller Herve den eene bett andens Bevee- gelse/ heraf berettiges vi ogseia til Slutningen om Lyspartiklernes Usammenharngenhed, og vi ville meget vel kunne begribe, at vi ikkedesmindre kunne bestan- dig see enhver Punkt af Objecterne, fom vor Sie mo- der, naar vi forestille os, at det Indtryk, som enhvek Lyspartikel gisr paa vort Sie (eller rettere sagt paa Nethinden) vedvarer nogen Tid; Erfaring overbevi- ser os om, at dette ei er blot Forudsættelse, da vi ved at svinge et brændende Kul eller andet bramdende Legeme i en Kreds, synes at see en sammenhængende Kreds af Ild/ uagtet at det brændende Legeme i et- hvert forffielligt Tidsrum maa vtkre paa et forssiel- ligt Sted af Kredsen. Naar vi antage/ at Indtryk- ket, som Lyspartiklen gier paa vort Sie, har en Va- righed af /o Sekunde, da kunne Lyspartiklerne eller Deelene i Lysstraalen (formedelst den Hastighed, med hvilken Lyset bevæger sig z hvorom nedenfor handles) være den eene fra den anden i en Frastand af 5 hal- ve Zorddiametere eller over 4000 geographiffe Mile,