Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

274 Syvende Afdeeling. og Lysstraalen vil ikke destomindre forekomme os som vedblivende eller sammenhængende. §• 249. Nogle Natmkyndige antage, ar Lyset eller Lysmaterien indsuges af nogle Legemer, og bindes i dem, formedelst disse Legemers Beflcrgtmng til Lyset; del forhen frie Lys taber herved sin Egenskab at lyse og straale, det bliver herved en chemisk Bestanddeel af disse Legemer, samt umerkelig for vore Sandser. Naar disse Legemer, som have indgaaet chemifk Foree- ning med Lysstoffen, varmes eller giores gloende, da bliver Lysmaterien formedelst sin Beflcegtning til Var- meftoffen frie, (den danner herved Phlogiston), og crholder nu igien sin straalende Egenffab eller fin expansive Kraft, og bliver derved merkelig som Lys for vort;Øic. De troe at bevise dette, ved det under forffiellige Omstændigheder ved Legemernes Forbrænd- ning fremkommende Lys; hvilket Lys derimod afnogle nyere Narurkynvige tilffrives Forbindelsen, som ved Legemernes ForbrKndning skulde sinde Sted imelleni disses Brændstof (Phlogiston) og Vannesioffen; dog da Brændstoffens Tilværelse ei kan bevises, og alFor- brændning synes ei at være andet end Foreening med Suurstoffen h§. 175), (hvilket siden ved Ilden nærmere sl'al forklares), saa maa det Lys, hvilket som oftest bemer- ke6 ved Legemernes Forbrcendning, ansees som fremkom- met