Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Lyset.
28r
derom, Optiken; eller og mede de noget fremmed
Legeme, som hindrer deres lige Gang. Dette Le-
geme er enten a) ugienncmsigtigt (opaque), og da
resiecteres eller tilbagekastes Lyset; eller b) giennem-
sigllgt (diaphane), og da refringeres eller brydes
Lyöstraalerne. Læren om det refiectcrte Lys kaldes
Catoptriken. Læren om det refringerte Lys forer
NavnafDioptriken.
Under alle disse Omstcendigheder virke flere LyS-
siraaler samlede, naar et Object,seeö, da en enkelt
Lysstraale vilde efterlade et alt for svagt Indtryk paa
vorlAie, for at Objectet kunde sees; Lysstraalerne
kunne herved have forffiellig Retning eller Stilling
imod hverandre, da de kunne vcere parallele (levnls-
bcndc), convergerende(sammcnlobende) eller diver-
gerende (ud afhinanden lebende).
Optiken.
§. 2ZZ.
Da enhver synlig Punct af et Legeme kan sees
fra alle Sider, saa maa der ogsaa fra enhver saadan
Punct udgaae til alle timelige, Sider uendelig man-
ge ligcliniede Lysstrsaler, fom divergere eller gaae ud
fra hinanden. En saadan Punct kaldes en lysende
eller straalende Punct, og derfra maa derfor ud-
S 5 gaae