Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

2Z2 Syvende Afdeeling. gaae til Hiet, som seer det, en vis Mængde af flige divergerende Lysslraaler, hvilke tilsammentagne ud- gior en lysende Pyramide, hvis Basis hviler paa Hiet, og hvis Spidse er den lysende Punct. En saadan Skraalekegle etter Pyramide som vgsaa kaldes et SkraalebUNdt, maa være destornere divergerende, jo sterre Vinkelen er i Spidsen af Keg- len, og altsaa ogsaa jo nærmere den lysende Punct er ved Hiet; ligesom Vinkelen af et saadant Straale- bundt derimod maa blive destomindre, jo storre Fra- standen er imellem den lysende Punct og Hiet, saa al de divergerende Straaler i en meget stor Frastand end- og kunne synes parallele, og en saadan Straalepy- ramibe altsaa kan sees som en Straalecylinder. §. 256. Har et Object eller Legeme, som sees, nogen merkelig Storrelse, da maa det have forffiellige saa- danne lysende eller synlige Puncter som nysnævnte (§♦ 255). Af den Aarsag maa fra et saadant Ob- ject udgcrae mod Aiet, som seer det, mangfoldige imod Siet divergerende Lyspyramider, hvilke tilsammen- tagne convergepe eller lobe sammen imod Hiet. Ob- lectets apparente eller ffinbare Storrelse, bestemmes ved Convergensen af disse tilsammentagne Srraalcpy- ramiders Axer, og Objectet maa derfor synes desstorre, jo