Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Indledning. 7 vore Forstands - Krcester, for derved at forege vore Kundskaber, hvortil denne Videnffab frem for en- hver anden giver os saa megen Leilighed, i det den for- maner os til med Pdmyghed og Beffedenhcd ar indste, hvor indskrænket al vor Videnskab og Kundffab er, og hvormeget der stedse endnn bliver tilbage fyr os heri at lorre. §• r;. Natmlcerens Foredrag bsr er indffrcenke fig Mot til speculative Betragtninger; tvertimod bsr den meddtzele sandselige og fattelige Kundskaber. Læresætningerne bor uddrages fra Erfaringen , og be- vises ved Forseg. Det rigtigste Foredrag er det, ved hvilket Theorien foreenes med Forssgene. §. 16. Naturloeren haver været bekiendr og dyrket endog i de aldste Tider. Saaledes vare Egypterne, Chal- fcceevne og Phoenicierne allerede berømte for deres astronomiffe, chemiffe og mekaniffe Knndffaber, hvilke tildeels bleve forestillede under hieroglyphiffe Billever. Astronomien synes at vcere den Deel af Naturlæren, fom fsrst erholdt nogen Fuldkommenhed. De, som lagde sig efter Naturlceren bleve hos disse Nationer kaldte Vrist (Magi) og Philosopher eller Viis- hvms-Undere af Grækerne. Aaret igoof. Cl F. angivesChaldaemeöZoroastersomStLstekenftrdm A 4 magi^