Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8 Ferste Afdeelmg.
magr^ Philosophie. Grækerne have erholdet deres
Kundskaber i Naturlæren fra Egypterne ved Thales
og Pythagoras/ hvilke saavelsom Democritus, Pla-
to, Aristoteles, Zeno og Epi-curus vare de, som
iblandt Grækerne mest bidroge til Naturlærens Ud-
bredelse. Physiken blev anseet Ho6 Gråkerne som en
væsentlig Deel af Philosophien, og her findes den
egentlige Oprindelse ril Systemer og Theorier, end-
fkivndt de græske NatnrkyndigeS Forklaringer ofte, for-
meoelst Mangel paa Erfaring, meere indeholdt Sub-
tiliteter og intetbetydende Ord, end virkelig Lår-
dom. Ikke destomindre ere forfficllige af dem frem-
satte Meeninger i de nyere Tider igien blevne an-
taane som Sandheder; saaledes antog allerede De-
mocrat, at Materien bestod af Atomer, og forka-
stede de kræfter (Qvalitates) , som i nogle grceffe
Skoler bleve tillagte Mårenens mindste Deele. Ari-
stoteles ansaae Lysete Forplantning at ligne Lydens.
Pythagoras formodede Antipoder o. s. f.
Jsderne ansaae, efter det babyloniske Fangenskab,
Aander som Aarsagen til de fleeste natnrlige Begiven-
heder og til Sygdomme. Af Romerne have Lu-
cre;, Seneca og Plinme mest dyrket denne Viden-
-ffab. Araberne vare de eneste, hos hvilke endnu efter
denne Tid bleve nogle Levninger af phyMe Kund-
skaber, isarr mathemarijVe og medicinske, men blan-
dede