Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning. 9
dede med Astrologien og andre mystiske Daarssaber;
ellers herffebe næsten overalt den sisrste Vankunvig-
hed, lige indtil Slutningen af det tolvte Seculum,
hvilken Tid indbefatter det saa kaldte store Barbane.
De, som i denne Tid udgave sig for Natmkyndige,
vare egentlig ei andet end Scholastiker og Uvidende
Tilbedere af Aristoteles / hvilke ffiulede deres Uviden-
hed i Ord, som de ei selv forstode, da Ve, somiden
Tid havde nogen sand Kundskab i Naturlæren, bleve
anseete for Trokdmænd og Hexer, saa ar, endog i det
trettende Aarhundrede Roger Baco var nedsaget
at forsvare sig imod Beskyldning for Trolddom; han
Lekiendtgiorde tillige herved sine Opfindelser, iblandt
andre Krudtet, hvis Opdagelse altsaa med Uret tik
leggeö Barthold Schwartz Aar 1350.
I Begyndelsen afdet 14de Aarhundrede er Mag-
netnaalen bekiendtgiort til Soefarendes Brug ved Jo-
han Eiajo. As seenere i Naturlæren berømte Mænd
forriene at anmcrrkeö: Babtista Porta, hvilken synes
ar tilkomme Opfindelsen af Kikkerten; Franz Baco,
som den forste, der viiste den rigtige Vei til Naturens
Kundskab, ved at forlade Skole - Philosophiens morke
Speculationer, og blot at felge Erfaring; Nenat
Descartes, som kuldkastede den Aristoteliske Na-
turlcrre, og ved sine mange og store Indsigter gav den-
ne Videnskab et rigtigere og nyttigere Udseende, nagtet
5 han