Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Lyset. 291
liig. Heraf folger altsaa, at Lysstraalerne folge sam-
me Lov som alle clastiffe Legemer ved Stedet imod et
haardt Legeme, hvilket ogsaa tiener til Bevirs for
Lysets Elasticitet. LySstraalen, sorn gaaer fra Vet ly-
sende Legeme til Speilet, eller ethvert ander opaque
Object, kaldes den indfaldende Straale (radius
incidens): Vinkelen, som den herved gier med Fla-
den af Speilet, kaldes Indfaldsvinkelen (angulus
incidentiæ): Den tilbagekastede etter reflecterre Deel
af Lysstraalen, kaldes den tilbagekastede eller re-
flecterte Straale (radius reflectus): Og Vinke-
len, som denne giøv med Spejlfladen, Reflections-
vinkel (angulus reflectionis): Den paa Speil-
fladen perpendieulaire Linie, hvilken deeler den Vinkel,
som fremkommer ved den paa Speilet indfaldende og
den tilbagekastede Straale, kaldes Jndfaldslod (ca-
thetus incidentiæ). Man maae etters lægge Mcerke
til, at Lysstraalerne reflekteres eller tilbagekastes no-
get forinden de naae Overfladen af Speilet. Aar-
sagen til dette besynderlige Phänomen er 06 ubekiendt,
og kan nok neppe forklares paa nogen ganffe tilfreds-
gierende Maade. Newton kalder saadant en reflee-
terende Kraft.
§. 265.
I Felge den almindelige Reflectionslov (§. 264),
ar nemlig den Vinkel, som Lysstraalerne giere paa
T 2 enhver