Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

292 Syvende Afdeelmg. enhver Flade ved deres Indfald, stedse er suldkom- men lig den Virrkel, de giere ved deres Tilbagekast- ning, er man i Stand til at bestemme den Vei, som enhver Samling af Lysstraaler, hvad enten de cre parallele (jevntlsbende), convergercnde (sammenloben- de), eller divergerende (udaf hinanden lebende), maa tage ved deres Tilbagekastning fra enhver Flade. Enhver Flade kan enten være plan eller krum. Ved plane Overstader reflekteres de parallele Lysstraaler, saaledes at de vedblive at voere parallele; de convergercnde reflekteres med samme Grad af Con- vergenö, og de Divergerende med samme Grad af Divergens, og altsaa forandres Lysstraalernes For- bindelse imellem hinanden paa ingen Maade, ved at frede imod plane Overflader. De krumme Overflader ere enten opheiede (con- vexe)5 eller huule (concave), og kan ansees som sammensatte af Uendelig mange smaae lige Flader eller Planer, hvilke indflurte uendelig mange Vinkler imel- lem dem selv, og ere saa smaae at knn§ en Lysftraale kan falde paa enhver saadan liden Flade. Heraf folger, at Lysstraaler, som reflekteres af en concav Overflade, Maae, naar de ere parallele, ved Indfaldet blive convergerende, naar de ere conver- gerende blive mere convergercnde, og näar de ere diver- gerende blive mindre divergerende, eller og tabe deres Diver-