Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 299 Deel, og er den egentlig kaldte Brcendpuncr; Foree- ningspuncten af de convergerende LySstraaler falder nærmere ved Fladen af Huulspciler, og den af de diver- gerende LySstraaler derimod længere fra Huulspeilfla- den, end den af de parallele LySstraaler, naardegacre Ud fra Puncter, som ece længere fra Speilets Overfla- de end de parallele Srraalers Focus; thi i modsat Fald reflectereS de som parallele eller divergerende LySstraaler. De huule Speile udmærke sig ellers deri fra de plane og opheiede Speile, ar Billedet, som bli- ver synligt ved Lysstraalernes Tilbagekastning ft<x Speilet, ei forestilles bagved Speilet, uden naar Objectet befinder sig imellem de parallele LysstraalerZ Bra-ndpunct og Spejlfladen. Herved si)nes Billedet stsrre end Objectet virkelig er, ligesom del ogsaa fore- siilleö längere bag ved Speilet, end dets Frastand for- fra Speilet virkelig er; det synes derved des stsrre, og des længere bag ved Speilet, jo nærmere Objectet be- sinder sig ved Brændpuncten. Befinder Objectet sig derimod fangere fra den huule Speilflade, end Brænd- puneren af de parallele LySstraaler, da afmales dets Billede foran Speilet, og ligesom svævende i Luften t en omvendt Stilling; (herpaa grunde sig de catop- lriske eller Speil-Teleskoperne). Er Objectetderimod i de parallele LyöstraalerS Brcendpunct af Kugle- Huulspeilet, da afmaleS siet intet Billede, hverken bag eller