Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

3oo Syvende AfVecling. kller soran Speilet; det samme s5eer, dersom Objcctet srnaer i Midkpunren as Kuglen, hvoraf Hnulspcilet Udgisr en Deel. Disse Sætninger forklares som en Folge as (§. 264) og (§. 265); thi da intet Object sees uden ved de fra samme udgaaende divergerende Lysstraa- ler, hvis Basis eller Grundflade hviler paa Pupillen af Hiet (§. 255) (§. 256), og de divergerende Lys- straaler ved Rcflcctionen af Huulspeile blive mindre divergerende, ligesom de convergerende Lysstraaler der- ved blive mere convergerende (§. 265), saa folger deraf, at Spidserne afde Lyskegler, ved hvilke Ob- jecter sees (§. 256), herved maa bringes længere fra Hiet, ligesom Synsvinkelen, under hvilken Objcctet ftes, maa herved blive storre (§. 261), og at altsaa Billedet af Objcctet, naar der afmales i Speilet, maa sees længere bag ved Speilet, end Objected virkelige Frastand fra Speilet er, ligesom det og formedelst Synsvinkelens Tiltagclse maa synes stsrre end Objec- tet virkelig er. Men da, i Folge den almindelige Restectionslov: ot den tilbagekalde Vinkel stedse maa vcere den indfaldende Vinkel fuldkommen lüg, de di- vergerende LySsiraaler, som udgaae fra enhver Punct aset Object, ei kunne ved Reflectionen vedblive at v«re divergerende, med mindre at Objcctet befinder sig imellem Spejlet og detsBrandpUiict, 03 at disse diver- gerende