Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 301 gerende Lysftraaler reflecteres, som alt mindre og min- dre divergerende, jo nærmere Objectet er ved Bramd- puncten af Hnulspeiler, ligesom de convergerende Srraaler nnder samme ^msteendigpeder blive alt mere og mere convergerende (§. 265), saa folger deraf, ot Billedet af Ob?ectet maa synes deslcmgere bag ved Huulspeilfladen, og dessterre, jo nærmere Object« befinder sig ved Brcendpuneten af Speilet. Naar Objectet bringes i denne Punct, da blive de Srraaler, som divergere dersra, ester Resleetidnen, i Folge ovenstaaende Reflectionölov, parallels og a!t- saa kan Hiet ei see noget Billede deraf, da de paral- lele Straaler ei ere i Stand til at lebe sammen, og at tarnte de til Billedets Afmåling uomgiengelig nodven- dig-Lyskegler (§. -Z6). Ag-led-S da LeLysstraal-r, som gaae ud fra Kuglens Midwunck, (hvoraf Hnul. speilet udgier -» D-cl), imod SpeilelS Overflade, alle (rc xerpendiklllaire h-rpa«, °g derfor maa refleciere« i fi.j selv (§. 264), saa kan det Object, fom befinder si, t denne Punkt, ei heller frembring- iwg-t Billcve i Speilet. Befinder Objectet sig længere fra Huulsyeilffa- den end SpeiletS Brcendpunct, da maae de fra Sveilct divergerende Lysstraaler forandres ved Refiectronen, saaledes, at de blive convergerende mod Hiet, (hvilket liaekdes grunder sig paa ovenstaaende Reflectisnslov), . men