Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

302 Syvende Meeting. men herved bliver det unmeligt for Aiet, at see noget Billede bag ved Spejlfladen (§. 256); de Lysstraaler, som hewed ere blevne convergerende, overfficere hin- anden i en Punct, hvorefter de blive divergerende igien. Dersom derfor Hiet bringes i den behorige Frastand fra Speilet, da vil man vcere i Stand til at see paa Spidserne af alle disse mod Hiet divergerende Ly§- siraaler, et Billede af Objeetet, hvilket derfor maa vise sig foran Speilfladen,i en omvendt Stilling, mod det, fom Objeetet har, og ligesoni svævende i Lysten. Beviis med herhenhm-ende Forjog. §- 271. Da Sslstraalerne formedelst Solens Frastand kay ansees som parallele, saa folger deraf, at de, ved Reflexionen as et Huulspeik, maa søreenes i De parals lele Straalers Samlingspnnct, og her afgive et lidet Solbillede, hvorved de frembringe en saa stærk Hede, at antcendelige Legemer, som bringes paa dette Sted, kunne brænde. Af denne Aarsag kaldes denne Punct Brcrndpnnct (focus). Denne i Brændpuncten op- vakte Hede maa være desstærkere, jo stsrre Brænd- speilet er; thi da denne Punct er det virkelige Solbil- lede, eller dm Prrnct, i hvilken alle de Solftraaler foreenes, som stode imod Speilet, og som deraf tilba- Zekastes, og da der, som naturligt, maa stede siere Sol-