Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 3°9 Heraf begribes, hvorfor Objector, som befinde sig i et tættere Middel end det, hvori Aiet er, (for Ex. i Vander), maa synes -Aiet nærmere end de virkelig befinde sig. Thi da enhver Punct af ethvert Object ei kan sees, uden ved de derfra udgaaende divergeren- de Lysstraalcr (§. 256), og LySstraalerne, ved at gaae fra det tættere i dec tyndere Middel, blive mere diver- gerende, faa henbringer Aiet Spidsen af disse Pyra- mider eller Straalcbundter, og alrsaa ogsaa enhver Punct af Objectet ncmuere til sig, end det virkelig besindcs; iligemaade da vi bedømme Objccters Stør- relse i Folge Synsvinkelen, eller i Felge den Vin- kelö Størrelse, som de fra Objectet imod Siet eonver- gerende LySstcaaler beffrive (§. 261), og de conver- gerende Lysstraaler blive mere eonvergerende ved at gaae fra et tcettere igiennem et tyndere Middel, saa maa Objectet under disse Omstændigheder ogsaa synes os storry end det virkelig er. Af denne Aarsag synes os Fiffene, Planter, Ste- ne eller andre Objecter, fom ere i Vandet, baaderurr- mere og siorre end de virkelig ere. Af samme Aarsag ere vi i Stand til at fte en Pen- ge eller ethvert andet Object i et ugiennemsigtigt Kar, naar det fyldes med Vand, endMsnt vi ved samme Stilling forhen, ei vare i Stand dertil. En Stok synes os derfor i Vandet fa in overbrudt.