Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Syvende Afdeeling.
310
Et Object forekommer derfor Siet, som seer der
igiennem et Glas/ nærmere end det virkelig er.
Stiernerne kunne af samme Aarsag sees forinden
deres virkelige Opgang/ og ligeledes endnu efter de-
res Nedgang.
Det islandffe Chrystal viser Objecterne dobbelt,
og igiennem et Prisma synes de lave Objecter höre,
og de hsie lave.
Igiennem et tærnet Glas (Polyedrum) fteö Gien-
standen fleerdobbelt.
§■ 279.
I Felge den alniindelige Lov, som finder Sted
ved LySstraalernes Gienncmgang igiennem Midler af
forskicllig Tæthed (§. 277), kan man ligeledes ietkc-
lig bestemme LySstraalernes Forhold, ved at qaae
igiennem Midler af forskietlig Tæthed, naar disse have
krumme Overflader; Anvendelsen heraf og i Almin-
delighed af LySstraalernes Brydning vedat gaae af
et Middel igiennem et andet af forskiellig Tcethcd, sees
ved de dioptriffe Glas; disse kllnnc enten være plane,
ophsicde (convexe), eller og huule (concave).
Lovene ved Refractionen igiennem plane Glas ere
allerede angivne i (§. 278).
§. 280.
De ophoiede (convexe) Glas, som ellers
ogsaa kaldes Lindser eller Loupcs, kunne være enten
ophoiede