Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Lyset.
313
Denne Lindsens Frastand fra Objeetet, angiver
dens Brcendviide. Brcendviiden er deskortere, eller
med andre Ord, Brcendpuncten falder desnærmere ved
Glasset, jo mindre den Kugle er, af hvis Overflade
Lindsen udgior en Deel, ligesom Brcendpuncten maa
være længere fra Lindsen, naar denne »dgior en Deel
ns en storre Kugle. Paa Lindsernes Egenskab, at
samle de parallele Lysftraaler i en Pnnct, grunder sig
deres Anvendelse til Brændglas; thi da de fra Solen
Udgaaende Straaler ere at ansee som parallele Straa-
ler, saa maa de og samles i Lindsens Vreendpnnct,
og der foraarsage en saadan Hede, at de Legemer, som
UdscrtteS derfor, maa kunde antændes, eller gaae over
i Dampe. Man indseer, at den i Brændpuntten
fremkomne Hede maa være desstcerkere, jo storre Liud-
ftn er; thi da Brandpuncten udgisr Solbilledet, eller
ForeeningSpuncten af alle de fra Solen igiennem Lind-
fen gaaende parallele Straaler, og der naturligviis
ruaa gaae flere Straaler igiennem en Lindse of
en stor Diameter end af en mindre, saa maa Heden
egsaa i ferste Fald blive stærkere end i sidste. Man
kan antage, at Heden maa i Brcendpuncten af Lind-
sen være saa mange Gange stærkere, imod paa Over-
fladen af Lindsen, som denne sidstes Omkreds over--
gaaer Broendpunetens Omkreds i Stsrrelse z thi just
U 5 sa«