Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Zl4 Syvende Afdeeling.
saa mange Gange ere Solstraalerne tættere i Brcend-
punclen end ovenpaa Glassets Overflade.
§. 282.
De convexe Glas eller Lindseme besidde
den Egenskab, at samle Lysftraalerne, som gane igien-
nem dem, eller at bringe disse nærmere til hinanden.
Saaledes blive de parallele Lyöstraaler derved conver-
gerende, og det desmere, i jo længere Frastand fra
Axen, at de stede imod Lindscn, saa at deres For-
eeningspunct herved bliver alt ncermere og nærmere ved
Lindsens Overflade. De convergerende Lysstraalec
blive mere konvergerende, (dog kan dette undertiden
sinde Undtagelser, naar nemlig Foreeningspmmen af
de convergerende Straaler ei er længere fra Lindsens
Overflade, end dens Krumnings-Midtpunct). De
divergerende Lysstraaler blive mindre divergerende,
Under visse Omstændigheder parallele, ja endog con-
vergerende, saaledes at de nærme sig desmere Con-
vergensen, jo mindre divergerende de ere, forinden at
de stode imod Lindsens Overflade. Heraf folger, at
alle Lysftraalerne, som komme fra et Object, og som
gaae igiennem convexe Lindser, foreene sig under stor-
ke Vinkler end de ellers havde giort; og at derfor
Billedet af Objectet, font sees igiennem disse Lindser,
synes storre end Objeetet selv (§. 261). Ligeledes
maa