Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

§i6 Syvende Asdeeling. ved Lindsen, som Gicnstanden for havde forfra Lind- fen, naar Gienstanden bringes til det Sted, hvor Bille- der for lod sig fte. Bevises med et antwndt Lys, hvis Billede viser sig forkeert og lidet bag ved en Lindse, naar Flam- men er langt fra Brændpunckm af Lindsen; det bli- ver stsrre/ naar Flammen nærmes Brændpuncten, og forsvinder tilsidsi, naar Flammen kommer imellem Bl'lrndpuncten og Glasset. Paa denne Lindsernes Egenffab, at forestille Bille- det af Qbjecter, som ere langt borte, foran for Lind- sen, grunder sig Indretningen af de dioptriffe Tele- fkoper/ og de sammensatte Mikroscoper, da heri sees Billederne af Objecterne, og ei Objecterne selv. §. 284. Formedelst Lindsernes Convexitet kunne alle Straalerne, som komme fra et Object og gaae igien- nem Lindsen, ei brydes ligemeget, allerhelst dersom Objectet er stort, da Skicevheden af Jndfaldsstraaler- ne ei kan væve den samme paa alle Puncter af Lindsen (§. 282), og de Lysstraaler, som komme fra enhver Punct af Objectet, desuden maa have erholdt en for- stiellig Grad af Divergens, i Folge deres forfficlli- ge Frastand fra Lindsen. Heraf folger, at alle Deele af Objektet, som sees igiennem den hele Lindse, ei sees lige