Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Lyset. Zi7
lige tydelige, hvilket foraarsages ved SttMlernes
Afvigelse formedelst Figuren (tz. 281).
Af den Aarsag ffiules Kanterne af Lindsen i de
dioptrifte Telescoper; (naar de ci ere achromatiffe),
ved de saa kaldte Blendinger, siden ingen andre
Straaler end de, som gaae nmmesi igiennem Axen/
give et klart og reent Billede (§. 281).
§. 285.
De concave eller hule Glas besidde d->,
Egenskab, at adsprede Lysstraalerne og bringe dem
lcengere fra hinanden. Saaledes blive de parallele
Srraaler, som gaae derigiennem, divergerende. De
divergerende blive mere divergerende, (dog, nsiagtigm
ralt, finder dette kuns Sted, naar Puncten, fta hvil-
ken de divergerende Straaler Udgaae, er längere fta
Hunlglaffets Overflade, end Vers Krumnings Midt-
punct). De csnvergerende blive mindre convergeren-
de, ja endog, naar deres Convcrgens er meget ringe,
parallele eller divergerende. Heraf folger: 1) At
Billedet as Objectet, som sees igiennem Huulglas,
maa synes mindre end Objectet selv; 2) at Objectet
maa synes nærmere end det virkelig er; og endelig 3)
at Objectet sees med mindre Klarhed og Tydelighed;
ihi da de divergerende Lysstraaler, somgaae udfraen-
hver Punct af Objectet, blive mere divergerende, ved
at