Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Z i L Syvende Afdeelmg. at gaae igiennem det hule Glas, saa maa Spidserne afalle disse Lyspyramider, ved hvilke Objectet sees, ogsaa synes nærmere end de virkelig ere (§. 256); og da de convergerende Lysstcaaler blive herved mindre convergerende, saa maa Synsvinkelen under disse Omstændigheder ogsaa blive mindre (§♦ 261); ligele- des maa den ved Huulglas forsgede Divergens eller Adspredelse af Lysstraalerne foraarsage, at færre Lys- straaler, under disse Omstændigheder, gaae igiennem Pupillen til Hiet, og altsaa maa Objectet synes ban- de nwrmere ved Glasset, og mindre, end som det virke- lig er, saml sees med mindre Klarhed og Tydelighed. Ved alle hule Glas kan man forestille sig en Puntt, fra hvilken de divergerende Straaler synes at udgaae, fom derfor ogsaa kaldes den indbildte Brændpunkt, eller Adspredelsespunct; dens Frastand fra Glasset, er liig den halve Deel af de hule Fladers Radii, naar nemlig Hnulglaffet er concavconcav (§. 2go), er det derimod planconcav, da er Adspredelftspunctenö Fra- stand fra Glasset liig den hule Sides Diameter. Om Farverne. §. 286. Ved det, dec hidindtil er sagtom Lysets Reflec- tion eller Tilbagekastning (§. 263), og Lysets Refrac- tion