Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Lyset.
Z2Z
kommer til Prismaet; herved stilles Farverne efter
B-Ydningen mere fra hinanden, og enhver enkelt Lys-
straale forestiller nu med sin egen Grundfarve et rundt
Solbiliede.
Ellers kan man ogsaa lade det ved Prismaet
brudte Lys gaae igiennem et Broer afen Fods Horde,
som er igiennemboret med syv Huller, ethvert tre Linier
i Diameter, og alle stillede pan den samme Linie; her-
ved vil der ved LyserS Brydning fremkomne Billede
forandre si», Skikkelse, og i Stedet for en langagtig
mangefarvet Firkant, forestille syv smaae Kredse,
enhver med sin egen Farve, i den (288 §♦) anfsrte
Orden.
§. 292.
De enkelte Lysstraaler af det farvede Lys lide
særskilt ingen videre Forandring, men enhver afdem,
vcere sig den rode, den blaae, den guule 0. f. v., be-
holder sin egen Farve uforandret, hvad enten man
underkaster dem ny Brydning ved Prismaet, eller
Reflection ved forffiellige Speile, eller Refraction
igiennem Lindser, hvad enten disse ere af hvidt eller
farvet Glas, ligesom overalt Legemer af forffiellige
Farver, som bringes i en af disse enkelte farvede
strå aler, er vise anden Farve, end den af den sarve-
lde Slraale i hvilken de bringes.
X 2 §♦ 29Z.