Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Indledning. dette System forbandt Leibnitz et andet ei mindre hy- potheriss, det af den forud bestemte Harmonie» Dog alle disse Utilstrækkelige Systemer ere nesten glemte formedelst den store Mcrngde af Erfaringer og Sand- heder, med hvilke Naturlæren i de sidste Aarhundre- de berigedes ved faa mangfoldige store Mand, fom Galileo Galilei/ hvilken opdagede Bevægelses-Loc vene, saavel af faldende som kastede og svingende Le- gemer; Torricelli/ fom opdagede Barometeret og Luftens Tyngde; Copernicus/ som Udtcmkede det Verden-System, der endnu erkiendeS for det rigtige; Tycho Brahe, hvis Iagttagelser have bidraget rit Astronomiens Fremme; Keppler, som udfandt Ho- vedlovene ved Planeternes Bevcegelse; Villiam Gil- bert/ den ssrste af de nyere Namrkyndige, fom hen- vendte sin Opmærksomhed paa Magneten og Electrisi- teten z Otto von Guenke, som udfaudt Lttftpompen; Robert Boyle, som opdagede forffiellige Luftarter, og forbedrede Luftpompen; Huygens, som angav Uhrpendelen; Brandt og Kunkel/ som frembragte Urinphosphorus; Sinclair, som Udtirnkede Dykker- klokken ; Morland/ som angav Taleroret; Newton,- hvis store Indsigter og Kundskaber i Narurlorren fors skaffede samme den Anseelse og mmodsiodelige Vished, som den mi haver, da hannndveeg alle Hypotheses sz forklarede Naturbegivenhederne ved beviiste og til- DeelH