Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

338 Syvende Afdeeling» deres Giennemgang igiennem Crystal-Lindsen ogAie- vcedfferne, der giøre samme Virkning som convexe Glas (§. 282), netop maa konvergere saaledes, at Spid- serne tresse paa Retina, da i manglende Fald intet Billede deraf sammesteds vil afmales, og Objectet alt- saa ei heller sees (§. 301); men disseSamlingspunc- ter maa blive længere eller nærmere bag ved Crystal- Lindsen, alt eftersom Objectet er nærmere eller længere fra -Aiet, siden Lyösiraalerne herved ere mere eller mindre divergerende; saa have nogle Narurkyndige anseee Siet i Stand til at forandre Frastanden as Cry- stallindsen imod Nethinden, saa at der for at see Ob, jcctet, som var langt borte, kunde bringe Crystallind- sen nærmere til Ncethinden, eller ogsaa giøre Crysial- lindsen selv rnindre convex eller fladere, og derimod knnde giere det modsatte, naar Objectet var nær ved. Nogle Anatomier, (imellem andre Doktor Her- holdt hoö oö) Mgte gandsse Muligheden afBevcegelse i Crystallindsen eller Forandring i dens Convexiret; de ansee Pupillens Bevægelighed og Forandring ved Lysets Paavirkning som Aarsagm til, at de langt fra ^iet værende Obfecter ligesanvel kunne sees, som ncev ved værende. Herr Home troer at have erfaret ved Forssg, an- stillede i Foreenmg med Hr. Ramsden, at Hiets 2Evne at see i forsikiellig Frastand, beroer fornemmelig paa