Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 339 føn Forandring, som derved foregaaer i Krumningen af deu giennemsigtige Hornhinde. Alle disse sorMl- lige Meeninger vise noksom, hvor lidet herved lader sig med Vished bestemme; man antager maaffeerigtigst at Synets Modification bevirkeö ved flere, end allene een, af de her anførte Aarsager. Dersom enten den giennemsigtige Hornhinde er alt for ophsiet, eller Crystallindsen for convex ellee fortæt, eller ogsaa Frastanden af Lindsen fra Ncet- hinven er for stor, da brydes Lysstraalerne, som kom- me fra langt borte værende Objecter, efter deres Gien- Uemgang igiennem Hiet, saaledes, at de samles eller lobe sammen i en Spidse forinden denaaeNotthinden, og altfaa seer et saadant Aie ei disse Objecter, men blot dem, som ere nær ved Aiet (§. 283). De som ha- ve denne Feil i Synet kaldes ncersynede (myoptes), og ere i Stand at erstatte denne Hiets ftilagiige Dan- nelse ved Brugen af huule Glas, Da disse tiene til at giøre de divergerende Lysstraaler mere divergerende (§. 285)- Er Hiet derimod af modsat Dannelse, som for Ex., at enten den giennemsigtige Hornhinde eller Crystallindsen er for flad, eller Hiers Vcedffee udterrede, eller og Nctthinden ligger for ncer ved Lindsen, da vil Lysstraalerne fra de Objecter, som ere ncer ved, ei samles betids nok for at asmales paa Retinen, og disse Objecter vil derfor ei knnne sees,