Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 3 51 syv (§. 289). Heraf indsees, at Lyöstraalerne, som brydes ved deres Giennemgang igiennem en Lindse, ei ere i Stand ot samles i en eneste Punct, (hvilket dog forudsættes i Optiken, og er nodvendigt til Bille- dets rigtige Asmalning, men tvertimod, at de samles i et meget mere Udbredt Rum, hvilket bliver desto fierce, jo længere Lmdsens Brcendvide er, hvbrved Billedet ei kan andet end sees med forffiellige Farver. Euler er den forste, som troede, at den- ne Feil maatte hnves ved at lade Lysstraalerne gaae igiennem Legemer af forskiellig Brydbarhed, hvor- af det ene derfor var i Stand ril igien ar samle de Srraaler, som vare adspredte ved det andet (§. 278). Han synes henbragt til denne Tanke ved KimdsVaben afAetogdetS Vcevffer (§. 301), og foreslog der- for Ao. 1747, at forfcerdige Objecrivet i Kikkerterne af to Glas, imellem hvilke der befandtes Vand; dog da Forffiellen af Vandets Brydbarhed imod Glassers ei var betydelig nok, frembragte de paa denne Macrde forfærdigede Objectives- ei den forventede Nytte, ind- til endelig Dollonv i London ester forffiellige Forjog, Udtænkte Forbindelsen af Flintglasset og Crovnglasset, som tienligst til sin Hensigt, da den reftingerende Egen- ffab hos det ene af disse to Slags Glas, forholder sig til det anders, som 3 til 2. De med saadanne Objectives forsynede Kikkerter kaldes achromatiffe (farveftie).