Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
Syvende Afdeeling»
Et saadant achromatism Objectivglas bestaaer
af en convex Lindse af Crovnglas, og en concav Lind se
af Flintglas, hvilken sidste adspredec de igiennem
Crovnglasset for stærkt samlede LySstraaler. Endnu
fuldkomnere bliver et saadant Objectivglas, naar det
bestaaer af to convexe Lindser afCrovnglas, og en dee
imellem sig besindende concav Lindse af Flintglas.
Flintglasset er naisierr aldrig fuldkommen klart og
frit for Striber og Ujevnhedcr, hvilket meget bidrager
ril dets Ufuldkommenhed ved ovennævnte Brug.
§- 317-
Opfindelsen af de catoptriffe Kikkerter til-
lcegges i Almindelighed Newton, endffiondt Jacob
Gregory, Cassegrain og Mersennus allerforst allerede
nogle Aar tilforn havde yttrer samme Tanker. Disse
Kikkerter besiaae af Speile og Glas, og besidde den
Fordeel, ae de kunne være langt kortere end de diop-
triffe Kikkerter af lige Forstorrelses Grad med hine,
derimod fremstille de en langt mindre Synsmark eller
Campus (§. Zi2). Der gives forffiellige Slags
catoptriffe Kikkerter, hvoraf de fornemste ere de an-
givne af Newton, af Gregory/ af Cassegrain
og af Herchel.
§. Zi8-
Den Newtonffe Kikkert eller Teleftop be-
staaer af el Huulspeil, et PlanspeU, og et convex Ocu-
larglas,