Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
353 Syvende Afdeeling» Et saadant achromatism Objectivglas bestaaer af en convex Lindse af Crovnglas, og en concav Lind se af Flintglas, hvilken sidste adspredec de igiennem Crovnglasset for stærkt samlede LySstraaler. Endnu fuldkomnere bliver et saadant Objectivglas, naar det bestaaer af to convexe Lindser afCrovnglas, og en dee imellem sig besindende concav Lindse af Flintglas. Flintglasset er naisierr aldrig fuldkommen klart og frit for Striber og Ujevnhedcr, hvilket meget bidrager ril dets Ufuldkommenhed ved ovennævnte Brug. §- 317- Opfindelsen af de catoptriffe Kikkerter til- lcegges i Almindelighed Newton, endffiondt Jacob Gregory, Cassegrain og Mersennus allerforst allerede nogle Aar tilforn havde yttrer samme Tanker. Disse Kikkerter besiaae af Speile og Glas, og besidde den Fordeel, ae de kunne være langt kortere end de diop- triffe Kikkerter af lige Forstorrelses Grad med hine, derimod fremstille de en langt mindre Synsmark eller Campus (§. Zi2). Der gives forffiellige Slags catoptriffe Kikkerter, hvoraf de fornemste ere de an- givne af Newton, af Gregory/ af Cassegrain og af Herchel. §. Zi8- Den Newtonffe Kikkert eller Teleftop be- staaer af el Huulspeil, et PlanspeU, og et convex Ocu- larglas,