Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. Z5Z larglaS, som ete saaledes forbundne med hinanden i el Rer, ar Hnulspeilet indtager Bunden deraf, og er vendt imod Gienstanden, som skal sees. Planspei- let befæstes under en Vinkel af4§ Grader imodHuul- spejlets og Rerets Axe, i en saadan Afstand fta Hutilspeilet, at de derfra konvergerende Lyastraaler heri opsamles, forinden de naae HuulspeiletS Brænd- punct/ og derfra reflecteres imod det i Roret befæstede Ocularglas, hvis Frastand fta Planspeileis Midt- punct maa være saaledes, at Billedet af Gienstanden kan afmales i en omvendt Stilling i detS Brandpunct. Det forstorres herved faa mange Gange, som Ocikla- rets Brændviide indeholdes i HuulspeiletS Brcendviide. Da der er vanskeligt ved dette Telescop sirax ar finde Gienstanden, siden man seer ind i Telescopet fra Siden, er der uden paa det anbragt en liden almin- delig Kikkert, hvis Axe er ligelebende med Teleskopets Axe. Man kalder den en Seger, fordi man ved Hielp deraf opseger den Gienstand, som man vil see igiennem Telescoper. §. ZI9. Det Gregoryffe Telescop er beqvcmm-re end det Newronffe. Det bestaaer ligesaavel som dette af el Rer, i Bnnden af hvilket besindes et stort Huul- speil, som har en rund Aabmng i Midten; lige over 3 for