Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

14 Naar disse sættes i ledende Forbindelse med hinanden, opstaar der paa Grund af ovennævnte Spændingsforskel en Bevægelse i Elektriciteten; dette kaldes en »galvanisk Strøm«, og denne gaar fra Kobberpolen gennem Forbindel- sesledningen til Zinkpolen, fordi Kobberpolen har en højere Spænding end Zink- polen, og fra Zink gennem Svovlsyren til Kobber, fordi Vædsken ved Zinken har en højere positiv Spænding end ved Kobberet. Naar Kredsløbet ikke er sluttet ved en ledende Forbindelse mellem Po- lerne, vil der ikke passere nogen Strøm i Vædsken, da dennes Elektricitet holdes bunden ved de to Metalplader. Til galvaniske Elementer kan ogsaa anvendes Kul og Zink, som nedsæn- kes i en Salmiakopløsning. Strømstyrke, elektromotorisk Kraft, Ledningsmodstand. Ligesom den Mængde Vand, der hvert Sekund løber gennem en Rørled- ning, der forbinder to Kar, afhænger af Højdeforskellen (d. v. s. Trykforskel- len) samt af Ledningens Beskaffenhed (Tværsnit, Længde m. v.), saaledes af- hænger den elektriske Strømstyrke af Spændingsforskellen mellem Lederens Ender, der er den drivende Kraft og kaldes »den elektromotoriske Kraft«, samt af Ledningens Beskaffenhed (Tværsnit, Længde, Stof m. v.). Den Modstand, strømmende Elektricitet møder i en Ledning, er for samme Stof større, jo længere Ledningen er, og jo mindre Tværsnit den har. Jo siettere Stoffet, hvoraf Ledningen bestaar, leder Elektriciteten, des større er Modstanden, og des mindre bliver Strømstyrken. Strømstyrken vokser m ed S pæn d i ngs for skelle n, men aftager, naar Modstanden forøges. Som Enhedsmaal for Strømstyrke anvendes en Ampere, som er Styrken af den Strøm, der i eet Sekund kan udfælde I,n8 Milligram Sølv af en Sølvopløs- ning. 1/I000 Ampere kaldes en Milliampere. Som Enhedsmaal for elektrisk Modstand benyttes en Ohm (betegnet Q ), som er Modstanden i en 1,063 Meter lang K væ gs 0 1 v s øj 1 e med et Tværsnit af i mm2 og med en Temperatur af o° Celcius. 1 Million Ohm kaldes en Megohm. Naar Kvægsølvets Temperatur er anført i ovenstaaende Definition af en Ohm, ligger dette i, at alle Legemers Modstand varierer med Temperaturen. Medens Metallernes Modstand stiger med Tem- peraturen, er det omvendte Tilfældet for Vædskers og Kuls vedkommende, idet disses Modstand aftager med stigende Temperatur. Jo bedre et Legeme leder Elektriciteten, des større er dets Ledningsevne. Sættes Lednings- evnen for rent udglødet Kobber = 100, er Ledningsevnen for haardtrukket Kobber 98,1 og for galvaniseret Jerntraad 13. Afhængigheden mellem elektromotorisk Kraft (Spændingsforskel), Strøm- styrke og Modstand udtrykkes ved Ohm’s Lov saaledes: e = r X i hvor e er den elektromotoriske Kraft (Spændingsforskellen), r Modstanden ud- trykt i Ohm, og i Strømstyrken udtrykt i Ampere. Af Ohms Lov fremgaar, at den elektromotoriske Kraft (Spændingsforskellen) bliver = 1, naar Strømstyrken er 1 Ampere, og Modstanden 1 Ohm. Det herved bestemte Enhedsmaal for elektromotorisk Kraft (Spændingsforskel) kaldes en Volt og defineres ifølge ovenstaaende som den Spændingsforskel, der findes mellem Enderne af en Ledning, hvis Modstand er een Ohm, og hvorigennem der gaar en Strømstyrke af een Ampere. Elementer. Strømmen fra det ovenfor omtalte Element (Fig. 11), be* staaende af Zink og Kobber i fortyndet Svovlsyre, vil ikke holde sig konstant.