Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

Forfatter: H. Schmedes

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
IS Naar Strømkredsen er sluttet, sønderdeles Svovlsyren nemlig i Svovl -j- Ilt (Syreresten) og Brint. Syreresten søger hen til og indgaar en kemisk For- bindelse med Zinken og danner svovlsurt Zinkilte, Zinkvitriol, som til en vis Grad er opløseligt i Vædsken, saaledes at Zinken stadig holdes metallisk ren, godt ledende og strømdannende. Brinten samler sig derimod i Bobler paa Kobberets Overflade. Efterhaanden bliver det da ikke mere Spændingsfor- skellen mellem Kobber og Zink, men mellem Brint (paa Kobberets Over- flade) og Zink, der udvikler den elektromotoriske Kraft; herved bliver Strøm- men langt svagere. Efterhaanden, som der kommer mere og mere Zinkvitriol i Vædsken, vil dette Zinksalt endvidere blive sønderdelt af Strømmen, hvorved der afsættes Zink paa Kobberpladen, saaledes at Strømmen til sidst ganske ophører, idet de to Pladers Overflade bliver ens beskafne. Denne kemiske Virkning i det galvaniske Element kaldes »Polarisation«. Vil man derfor frembringe en konstant Strøm, maa Polarisationen forhindres, hvilket kan opnaas paa forskellige Maader. Af konstante Elementer, hvor Polarisationen er ophævet, skal her nævnes: Leclanche’s Element, Meldingers Ballonelement og Hellesens Tør- element, hvilke to sidstnævnte Elementer anvendes meget ved Statsbanerne. Leclanche’s Element. Polerne dannes af Zink (den negative Pol) og en særlig Slags Kul (den positive Pol). Kullet, der i Regelen formes som en Stang, paa hvis øverste Ende en Messingpolklemme er befæstet, anbringes i en porøs Lercylinder, i hvilken der omkring Kullet fyldes en Blanding af Retortkul og Brunsten (Manganoverilte). Lercylinderen med Indhold anbringes i et Glas med en koncentreret Salmiakopløsning, hvori Zinken, der eventuelt amal- gameres, nedsættes i Regelen som en Cylinder udenom Lercylinderen. Man maa sørge for, at Glasset over Vædskeoverfladen holdes fuldstændig tørt, for at forhindre Salmiakken i at udkrystallisere sig paa det. Ved Polarisationen adskilles Salmiakken (en kemisk Forbindelse af Chlor og Ammonium (Ammoniak Brint)) i Chlor og Ammonium, af hvilke Chlo- ret gaar til Zinken og danner Chlorzink, der opløses i Salmiakken; Ammo niumen gaar til Kullet, men skilles her til Ammoniak og Brint.* Ammoniakken fordamper, medens Brinten iltes af Brunstenen. Den elektromotoriske Kraft er i et nyt Leclanche’s Element omtrent 1,45 Volt, og den indre Modstand i de almindelige Elementer 1 å 2 Ohm. Efterhaanden svækkes Strømmen paa Grund af sekundære kemiske Processer, ligesom den indre Modstand vokser betydeligt. Meidingers Ballonelement. I Ballonelernentet (Fig. 12 og 13) be- staar de to Pollegemer af Zink og Kobber. Zinken danner en Cylinder Z, der for at blive mere modstandsdygtig mod de kemiske Processer undertiden amalgameres, d. v. s. behandles paa Overfladen med Kvægsølv. Denne Zink- cylinder er anbragt paa Afsatsen a i det ydre Glas A, der er fyldt med en svag Opløsning af engelsk Salt (Bittersalt, svovlsur Magnesia). Kobberet dan- ner en Plade eller Cylinder K og er anbragt i det lille Glas B, der staar paa Bunden af det store Glas A. B indeholder en koncentreret (stærk) Opløsning af Kobbervitriol. Et ballonformet Glas C, lukket forneden med en Korkprop, hvorigennem gaar et Glasrør, bæres af Glasset A og er fyldt med (blaa) Kob- bervitriolkrystaller og destilleret Vand. Saavel til Zinken som til Kobberet er