Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

i8 og i de i denne indskudte Apparater (den ydre Modstand) stor i Sammenlig- ning med den indre Modstand i Elementet, bør Forbindelsen i Almindelighed være ordnet paa denne Maade. Er den ydre Modstand derimod ringe i Forhold til den indre Modstand i Elementet, bør Batteriets Elementer forbindes som angivet i Fig. 15 b, hvor alle de positive Poler er samlet til een Pol (Batteriets positive Pol), og alle de negative Poler ligeledes samlet til een Pol (Batteriets negative Pol). Ele- menterne siges da at være forbundet »parallelt«, og Batteriets elektromoto- riske Kraft (Pol-Spændingsforskel) bliver lig det enkelte Elements elektromoto- riske Kraft, hvorimod Batteriets indre Modstand bliver lige saa mange Gange mindre end det enkelte Elements, som der er Elementer. Batteriet forholder sig altsaa som eet eneste Element, der er lige saa mange Gange større end det enkelte Element, som der er Elementer i Batteriet, og derfor kan producere en lige saa mange Gange større Mængde Elektricitet end dette. Fig. 15 c antyder en Kombination af de to nævnte Forbindelsesmaader. 3. Elektromagnetisme og Induktionselektricitet. Ørsted opdagede i 1820, at den elektriske Strøm kan paavirke en Mag- netnaal. Føres en strømførende Traad A—K hen over en Magnetnaal 5 A og parallelt med denne (Fig. 16), vil Naalen dreje sig og blive staaende i en ny Stilling, saa længe Strømmen er til Stede. Naalens Udslag vokser med Strømstyrken. Til hvilken Side Udslaget sker, kan afgøres efter følgende Regel: Man tænker sig den højre Haand lagt i Strømmen med Fladen vendt imod Magnet- naalen og Fingrene pegende i Strømmens Fig. 16. S Fig. 17. Retning; Nordpolen vil da bevæge sig til den Side, hvor Tommelen er, og Sydpolen altsaa til mo dsat Side. Man antager, at Aarsagen til dette Forhold ligger i, at der dannes et magnetisk Felt uden om en Leder, naar en elektrisk S.trøm føres gennem denne. I Fig. 17 er skematisk vist en Traadrulle, hvor- igennem er ledet en elektrisk Strøm, en Solenoide. En Række smaa Magneter, anbragt inde i Traadrullen, vil ifølge ovennævnte Haandregel søge at stille sig i So- lenoidens Længderetning, Kraftliniernes Udseende bliver ganske som for en Magnets Vedkommende, og Solenoi- den vil udadtil have lignende Egenskaber som en saadan (se Side 8). Feltets Styrke — og hermed Størrelsen af den magnetiserende Kraft — vil vokse med Strømstyrken og Antallet af Vindinger pr. Længdeenhed; Produktet af disse kaldes » A m per e v in di n ge r«. En Stang af blødt Jern, anbragt inde i en strøm- førende Solenoides Vindinger, vil blive magnetiseret (saa- fremt Traaden er viklet direkte om Jernet og i Berøring