Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

*9 Fig. 18. N S Fig. 19. langvarig, særlig den atmosfæriske Fig. 20. med dette, maa den naturligvis være isoleret). Polernes Beliggenhed bestem- mes ved ovenanførte Haandregel. Største Delen af Kraftlinierne, hvis Antal forøges betydeligt ved Jernets Tilstedeværelse, vil søge gennem Jernet. En saaledes dannet Magnet kaldes en »Elek- tromagnet« (Fig. 18). Hvis man paa denne Maade vil frembringe en Hesteskomagnet, maa Beviklingen foretages som antydet i Figur 19, og Nordpolen vil da opstaa ved 7V, Sydpolen ved S. Der opnaas ikke nogen væsentlig forøget magnetisk Virkning ved ogsaa at bevikle Lige- vægtsrummet i Midten. Det nytter ikke at forøge Strømstyrken ud over en vis Grænse, da Jern og Staal kan blive mættet med Magnetisme. Magnetismen i Staal opstaar meget langsomt paa Grund af dets Koercitivkraft (smig. Side 9), hvorimod Magnetismen straks fremkommer i blødt Jern, naar Strømmen føres gennem Beviklingen. Omvendt beholder Staal sin Mag- netisme, medens blødt Jern næsten helt taber den, naar Strømmen afbrydes. En Elektromagnet af blødt Jern kan blive meget stærkere magnetisk end en Staalmagnet af samme Størrelse. Dels af denne Grund, og dels fordi man kan faa Magnetismen til at komme og forsvinde, naar det ønskes, har Elektromagneten faaet en udstrakt Anvendelse. Skal Magnetismen helt forsvinde, naar Strømmen afbrydes, maa Mag- netens Anker — om et saadant forefindes — ikke berøre Polfladerne; de modsatte Poler i Magneten og Ankeret kan nemlig fastholde hinanden, saa at Ankeret bliver hængende, selv om Strømmen afbrydes. Der maa altsaa være et lille Méllemrum mellem Ankeret og Polerne, og det er tilstrækkeligt at lægge et Stykke Papir imellem. Hvis Jernet ikke er tilstrækkelig blødt, kan der efter stærk eller særlig højt spændt Strøm (f. Eks. hidrørende fra Elektricitet) blive lidt Magnetisme tilbage efter Strømmens Ophør, saakaldt remanent Magnetisme, og denne kan virke meget forstyrrende paa den normale Funktion af de Apparater, hvori Elektromagneten indgaar. En Elektromagnet vil under almindelige Forhold til- trække sit Anker, hvad enten Strømmen føres gennem Vin- dingerne i den ene eller den anden Retning, da Ankeret jo altid faar modsat Polaritet af Elektromagneten. En Elektromagnet kan d. v. s. have faste Poler, idet en Staalmagnet (Fig. 20). saa Fald efter sin Retning kende paa dens Magnetisme. Saadanne Elektromagneter Telefonen. Er Ankeret permanent magnetisk, vil det tiltrækkes ai den ved Strømmen 2* imidlertid være »polariseret«, den er i fast Forbindelse med Strømmen i Vindingerne vil i virke forstærkende eller svæk- anvendes f. Eks.