Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

27 Plade, der ligeledes omdannes til Blyilte, efter at Brintlaget har forenet sig med Ilten til Vand. Ved næste Ladning dannes der igen Blyoverilte paa den positive Plade (Px), og Blyiltet paa den anden Plade reduceres til meget svampet Bly, hvorved dennes Overflade og dermed dens Evne til at opsamle Elektricitet betydelig forøges. Ved at Ladestrømmens Retning skifter, kan Pr ogsaa blive tykkere og svampet. Denne Proces gentages flere Gange for begge Pladerne og kaldes For- mering af Pladerne. Den moderne elektriske Akkumulator bestaar at to eller flere paa en sær- egen Maade præparerede Blyplader, som er nedsat i fortyndet Svovlsyre. For straks at gøre Pladerne elektrisk forskellige kan man f. Eks. beklæde den ene Blyplade med en kemisk Forbindelse af Bly og Ilt: Blymellemilte (Mønje). For yderligere at forøge Overfladens Størrelse kan man f. Eks. tildanne Pladen som et Git- ter (Fig. 28 a) af Bly med Masker, hvori der er Plads til en stor Mængde Mønje. Den anden Plade kan gøres riflet (Fig. 28 b) eller ogsaa præpareres ke- misk. I øvrigt kan Fig. 28 a. Akkumulatorplader formes paa flere forskellige WWWWWMWVWW /WÅWAWMMWM Fig. 28 b. Maader. Den enkelte Ak- kumulatorcelles Ladningskapacitet forøges ved Anvendelse af flere Plader, der f. Eks. ordnes som angivet i Fig. 28 c. Flere saadanne Celler sam- 77//////7W//S//W/7Å 4-1 ZZZ2ZZ72ZZZZZZZZZZZZZZ1 + les til Akkumulatorbatterier paa samme Maade som almindelige galvaniske Ele- menter. Akkumulatorer har nutildags faaet en meget stor Anvendelse og benyttes ved de fleste elektriske Anlæg til at opsamle (akkumulere) og opbevare elektrisk Energi. En opladet Akkumulatorcelles elektromotoriske Kraft er noget over 2 Volt. Under Afladningen synker Polspændingen først hurtigt til ca. 2 Volt, derefter meget langsomt til ca. 1,85 Fig. 28 c. Volt, men henimod Slutningen igen hurtigt indtil o. For at Cellen eller Batteriet ikke skal ødelægges, maa Afladningen dog standses, naar Spændingen er gaaet ned til ca. 1,85 Volt. Ved elektriske Sikringsanlæg faas Drivstrømmen til Sporskifte- og Signal- motorer m. v. som Regel gennem Akkumulatorbatterier, f. Eks. ved Sammen- stilling i Række (smig. Fig. 15 a Side 17) af 68 Celler. Den derved opnaaede Spænding bliver altsaa ca. 136 til ca. 126 Volt. Kontrolstrømmen faas fra mindre Batterier, f. Eks. paa 17 Celler, der giver ca. 34 til ca. 31 Volt. 5. Den elektriske Strøms Varme- og Lysvirkninger. Naar en elektrisk Strøm gaar gennem en Leder, vil den foraarsage en Opvarmning af Lederen. Da der ved Udvikling af en vis Varmemængde altid forbruges et bestemt Arbejde, vil Strømmen altsaa udføre et Arbejde ved at overvinde Modstanden i Lederen. Den udviklede Varmemængde er proportional med Lederens Ledningsmodstand og med 2 Potens af Strømstyrken.