Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
Forfatter: H. Schmedes
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Opstaar der derfor i et elektrisk Anlæg med en Elektricitetskilde af en
bestemt Spænding en Fejl — en Kortslutning, — hvorved Ledningsmod-
standen formindskes betydelig, vil den som Følge heraf stærkt forøgede
Strømstyrke (smig. Ohms Lov: e = r X z) kunne medføre en stærk Opvarm-
ning af Lederen og navnlig af de finere Apparatdeles Ledninger, hvorved disse
kan smelte, eller deres Isolation beskadiges. For at hindre dette og den der-
med forbundne eventuelle Brandfare indskyder man i Strømkredsen letsmelte-
lige Forbindelsesled, Smeltesikringer, som smelter og der.ved afbryder
Strømmen, længe før denne opnaar en saadan Styrke, at Lederen eller Isole-
ringen beskadiges ved Opvarmningen.
Ligeledes maa Ledninger, der tilfældig — f. Eks. ved Berøring med andre
Ledninger (Stærkstrømsledninger) — kan blive udsat for en meget stærkere
Strøm, ogsaa søges sikret ved Smeltesikringer. (Se i øvrigt om Lynafledere).
Da Modstanden i en Ledningstraad af overalt samme Tværsnit og Mate-
riale er proportional med Traadens Længde og omvendt proportional med
Tværsnitsarealets Størrelse, kan man i en i Strømkredsen indskudt kort og
meget tynd Traad eller Metalstrimmel faa sammentrængt saa megen Varme
paa et lille Omraade, at det tynde Legeme opnaar en meget høj Temperatur
for en bestemt, passende Strømstyrke. Anvender man hertil en Platintraad,
vil Traaden gløde, længe før den smelter, og vil kunne udsende et kraftigt
Lys. Det almindelige Glødelys frembringes ved, at Strømmen ledes gennem
en tynd Traad af Metal eller Kul, der er indesluttet i en lufttom eller gasfyldt
Glasbeholder for ikke at brænde over og fortæres i Atmosfærens Ilt.
Sættes en Stang af udglødet Kul i Forbindelse med hver af Polerne i et
stærkt Batteri (ca. 50 Volt), vil Strømmen sluttes, naar de to Kulstængers
Spidser bringes til at røre hinanden. Fjernes de derpaa lidt fra hinanden,
dannes den elektriske Lys bue, der bestaar dels af glødende Luft og dels af
Dampe fra Kulstængerne. Selve Lysbuen lyser kun svagt; det blændende,
stærke Lys kommer fra Enderne af Kulstængerne, der gløder meget stærkt,
især den positive. Kulstykkerne, der efterhaanden fortæres, maa stadig nær-
mes mere til hinanden.
Som bekendt har saavel Glødelyset som Buelyset faaet en meget udstrakt
Anvendelse til elektrisk Belysning.