Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

9 bortskyllet de fine Lerpartikler, men ladet det grovere Sand blive tilbage. Det er dog som oftest mer eller mindre blandet med Ler, og Grændsen mellem Rulle- stenssandet og Rullestensleret er derfor paa mange Steder vanskelig at drage. Rullestenssandets Frugt- barhed staar i Almindelighed i bestemt Forhold til den indblandede Lermasse. Det er i det Hele velskikket til Skovdyrkning, mindre til Agerbrug, saameget mere som det især forefindes, hvor Overfladen er meget bakket og kløftet. Rullestenssandet findes hist og her mellem Rullestensleret, i større Udstrækning i det nordvestlige Sælland og Fyn samt i Jylland umiddel- bart østen for og langs med Højderyggen. I en stor Del af det mellemste og vestlige Jylland er Rullestenssandet atter dækket af en endnu yngre Dan- nelse, som kaldes Ahlformationen. Nederst ligger en brun, løs Sandsten (Sandahlen), derpaa kommer et Lag fint hvidt Sand og øverst en mørk Overflade af lignende Sand, gjennemtrængt af Hedemuld. Ahldannelsen er meget ufrugtbar og synes opstaaet derved, at Vandet længe har bedækket samme og aldeles udvasket de fine plantenærende Bestanddele, hvortil endnu kommer, at den egenlige Sandahl en uigjennemtrængelig for Planterødderne. Hvor Ahldan- nelsen er fremherskende, er Landet en stor uafbrudt Slette, og den danner ogsaa saaledes en Modsætning til Bulle- stensformationen, der stedse har en mere eller mindre bakket og bølgeformig Overflade. De nævnte Dannelser ere forlængst afsluttede, skjøndt til meget forskjellig Tid. Som Dannelser, der endnu finde Sted og have Betydning, kunne fortrinsvis nævnes a) Flyve- sandsdannelsen og b) Marskdannelsen. Begge skylde Bevægelse, i Havet deres Oprindelse. Hvor Kysten er ube- skyttet, som paa Vestkysten af Jylland lige ned til Blaa- vandshuk og i det nordlige Sælland ved Tidsvilde, fører det oprørte Hav fint Strandsand ind paa Kysten, hvor det afsætter sig og danner Sandklitter. Dette Sand er stærkt