Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

149 riget 186O/gi lidt over 6| Mill, og 1864/g5 henved 8| Mill.; Tilvæksten var i disse 5 Aar paa det Nærmeste 30 pCt. Omsætningsmidlerne. Ligesom bekvemme og sikkre Samfærdselsmidler ere af største Vigtighed for Handelen, saaledes gjælder det Samme i ikke mindre Grad om Omsætningsmidlerne. — 1 Spidsen for disse staar et bestemt og urokkeligt Penge- væsen, men Pengenes Historie i vorL Fædreland leverer som i de fleste andre Lande i rigeligt Maal sørgelige Beviser for, hvilke udstrakte og gjennemgribende Ulykker Forvirring i Pengevæsenet nødvendigvis maa foraarsage. — Da de ædle Vietaller fremfor nogen anden Vare ere i Besiddelse af de Egenskaber, som tilsammen betinge et godt og hensigts- mæssigt Byttemiddel, nemlig almindelig anerkjendt Værdi, Lforanderlighed, Ensartethed, Delelighed o. s. v., have de efterhaanden fortrængt alle oprindelig indførte Mellemled ved Kjøb og Salg, og bruges nu i møntet Tilstand som Penge af samtlige kultiverede Folkeslag. Heri Landet var Svend Tveskjæg den første Konge, som slog Mønt, men hele Middelalderen igjennem møntedes Penge foruden af Kongerne tillige af Bisper, enkelte Kjøb- stæder o. s. v. Allerede herved blev Pengevæsenet meget broget, men værre var det, at navnlig Kongerne under deres stadige Pengeforlegenhed grebe til den Udvej at slaa slet Mønt, og i hvilken Udstrækning delte efterhaanden skete, kan alene ses deraf, at en Mark, som nu er £ Kigs- daler, af hvilke 18| Sikr, udmøntes af 1 Mark fint Sølv kølnsk Vægt, sikkert oprindelig har skullet gjælde for en fuld Mark Sølv, aitsaa været 11 i Gange saa meget værd som nu. — Efter Enevoldsmagtens Indførelse blev Mønt- ningen el Begale, og i 1671 blev det fastsat, at der af 1 Mark Sølv skulde udmøntes 9| Spesies, men ved Siden af de nye Spesies lod man den ældre siettere Mønt (Kroner og Smaamønt) blive i Omløbet, og Følgen var naturligvis Forvirring. I 1695 iværksattes derfor en gjennemgribende Omordning af Møntvæsenet. Møntfoden blev ni. den, som