Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

eller ikke saa lidt mere end Garnmeiskalten, med hvilken liendebyrden nu efter sin Beskaffenhed i andre Henseender nærmes maa sammenstilles. d) Vejskat. Som allerede tidligere bemærket have Vejene hidtil ifølge Frd. 13de Decbr. 1793 og Frd. 29de Septbr. 1841 været inddelte i 1) Hovedlandeveje, 2) mindre Landeveje og 3) Biveje. Hovedlandevejene betragtedes som en Statsinstitution, hvortil Udgifterne udrededes af den saa- kaldte almindelige Vejkasse, der vedblev at bestaa som særlig Kasse med særlige Indtægter, ogsaa efterat man for- øvrigt i 1850 havde inddraget de til særlige Udgifter be- stemte særlige Skatter under den lorommeldte Ligningsskat. Fra Iste April 1868 ville vistnok Hovedlandevejene ifølge L. af 21de Juni 1867 blive sammensmeltede med de mindre Landeveje under Navnet »Landeveje«, og Vejskatten vil som Følge heraf fremtidig udgaa af Statens Finantslov, men Ud- giften til Vejene ophører naturligvis ikke; den vedbliver lige- fuldt at hvile paa Skatteyderne, den vil kun gaa over til at blive en kommunal Byrde, og medtages derfor her under Statsskatterne, hvor den endnu hører hjemme. Vejkassens Indtægter have efter Fr. af 29de Septbr. 1841 bestaaet af 1) Bom in trad erne, der i Finantsloven for 1867—68 ere opførte med noget over 26,000 Rd., og hvis Hovedbestanddel ere Indtægten af Bommene paa gamle Kjøbenhavns Amt (Kjøbenhavns Amtsraadskreds) og Erstat- ningen for de 1851 i Fyn og 1854 i det øvrige Sælland nedlagte Bomme saml enkelte tilfældige Indtægter, 2) den egenlige Vejskat, der atter ydes under en tredobbelt Form. Vejskatten udredes nemlig: a) med et lige Beløb for alt Ager- og Engs-Hartkorn und- tagen Staden Kjøbenhavns og enkelte afsides Øers (Bornholm, Anholt, Læsø) Hartkorn, nemlig 32 Sk. p. id. (Skovskyld 16 Sk.), der i Finantsloven for 1867—68 anslaas til henved 123,800 Rd., b) med et forskjelligt Beløb af de forskjellige Amter, nem- lig j af de Udgifter, som Hovedlandsarbejderne i ved-