Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

186 kommende Amt udkræve, dog i intet Aar over 64 Sk. p. Td. Ager- og Engs-Hartkorn, idet det Overskydende udlægges af Vejkassen mod Efterbetaling i senere Aar. Disse Amtsbidrag ere i Finantsloven for 1867—6S an- slaaede til henved 122,900 Rd., c) med et særligt Bidrag fra Kjøbstæder, der have Gader, som udgjøre endel af Hovedlandevejs-Linien og som derfor opslides ved den dobbelte Tjeneste som Bygade og som Hovedlandevej; disse Bidrag opføres i Finants- loven for 1867—68 med omtr. 24,100 Rd. Vejkassens Indtægter, der væsenlig falde Hartkornet tillast, naa saaledes tilsammen et Beløb af henved . . . 300,000 Rd. Saavel Opkrævningen af Vejskatten som af Erstatningen for nedlagte Bomme ophører fra 1ste April 18G8. Idet Hovedlandevejene derefter overgaa til Amterne, hvorigjennem de løbe, blive Udgifterne til dem at udrede af Anitsreparti- tionsfondene, hvorom senere, samt forsaavidt vedkommende Kjøbstadgader angaa, halvt af den paagjældende Kæmnerkasse (for Byen) halvt af Arntsrepartitionsfonden. Staten vedbliver kun gjennem Indenrigsministeriet at føre Kontrol med Vejenes tilbørlige Vedligeholdelse og vil derhos efterhaanden ti 25 Aar) inddrage de Beløb, som Vejkassen har tilgode hos forskjellige Amter og Kjøbstæder for Forskud. Endel af disse Forskud har man forøvrigt samtidig fundet sig foranlediget til at eftergive. 2. Bygningsskatter. Den samme Forordning af 1ste Octbr. 1802, som paa- bød forøgede Skatter paa Hartkornet som Maalestok for indlægten af Jordbrug, indførte tillige en Bygningskat, ved hvilken man tilsigtede at ramme Indtægten af andre Næringer. Skatten, som efter Ligningsmanden ogsaa kaldes Kvadrat- skatten eller Arealskatten, blev derfor paalagt saavel Land- som Kjøbstadbygninger, naar disse ikke hørte til et Ager- brug og saaledes antoges beskattede gjennem Hartkornet, eller af andre særlige Grunde bleve undlagne for Skatten. Den