Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

195 1) af Arv, der tilfalder Ægtefæller, Livsarvinger eller Forældre 1 pCt., 2) af Arv, der tilfalder Sødskende eller disses Børn (1ste Sidelinie) 4 pCt. og 3) af Arv, der tilfalder fjernere Beslægtede eller Ikke-Beslægtede 7 pCt. Disse Arveafgifter ere for Finantsaaret 1867—68 anslaaede til.. 260,000 Rd. Beskatningen af Arv hviler paa den Forudsætning, at Arvemodtageren nyder en Fordel, hvoraf han kan taale at afgive en Del til Statskassen, og Afgiften er derfor stigende, eftersom Arveladeren har staaet i et mer eller mindre fjernt Forhold til Modtageren. Det er dog paa ingen Maade Til- fældet, at en Vilkaarsforbedring, som antyder Skatteevne, finder Sted ved ethvert Arvefald, endnu mindre kan den mulige Vilkaarsforbedring nøje udmaales efter Vedkom- mendes Slægtskabsforhold. Skatten er derimod let at be- regne og opkræve og, naar den er moderat, kan den lige- saa godt forsvares som mange andre Skatter. Meget høje Arveafgifter ere absolut forkastelige; de medføre en Orn- gaaen af Loven, og de virke nedbrydende paa den for Sam- fundet saa nyttige Kapitalsamling. c) Afgift af overdragne Ejendomme. Af alle faste saavel Kjøbstad- som Landejendommes Værdi skal der ifølge fornævnte Frd. af 8de Febr. 1810 svares en Afgift af pCt., hver Gang de overdrages til ny Ejer. Denne Afgift virker paa samme Maade som Stempelafgiften. Begge i Forening lægge Baand paa Omsætningen. Afgiften af overdragne Ejendomme anslaas for Finantsaaret 1867—68 til........................................... 130,000 Rd. 2. Forbrugsskatter. a) Indførselstold og StempelafgiftafSpillekort. Vor Toldlovgivning er paa Grund af den Indflydelse, som den kan have paa Industriens og Handelens Udvikling, allerede omtalt ved disse, nemlig Side 99—100 og Side 169—171, hvortil henvises. Fritagne for Indførselstold ere kun de enkelte Artikler, der udtrykkelig ere nævnte (L. 4de Juli 1863) som toldfri; af saadanne kunne mærkes: Varer, der 13’