Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
hvor Borgerne komme i Berøring med Retsinstitutionerne,
betales Sportler, som dels ere fast bestemte dels staa i et
vist Forhold til det Beløbs Størrelse, som er Gjenstand for
Behandling. Ved Rettergangssager er Betalingen forskjellig
ved de forskjellige Instanser; angaar en Sags Værdi ikke
100 Rd., gives der Moderation i Betalingen (Frd. af 6te
August 1824), men omvendt skal der i heglen, naar Hoved-
stolen overstiger 1000 Rd., betales et Tillæg af 1 Kd. for
hvert Tusinde (det saakaldte promille Gebyr), hvilket Tillæg
overalt opkræves til Indtægt for Statskassen. I Almindelighed
betales der foruden de egenlige Sportler en Tillægsafgift af
20 pCt.; den indførtes oprindelig ved Frd. af 25de Januar
1805 som en 12| pCt.s Afgift til Oprettelse af et Fond til
Justitsvæsenets Fremme, men forhøjedes i 1814 til 20 pCt.
Efterat Justitsfondet er hævet i 1841, tilfalder den 20 pCt.s
Forhøjelse overalt Statskassen. Samtlige Bclssportler, som
komme Statskassen tilgode, opføres i Finansloven for 1867
til 1868 med.............................. 470,000 Rd.
b) Departementssportler. Ved Departements-
sportler forstaas Afgifter, som betales for Ansættelser og
Bevillinger og ere ordnede ved en Mængde særlige Be-
stemmelser. De anslaas for Aaret 1867—68 til 61,800 Kd.
Sportelvæsenet er upaatvivlelig den Del af vor Slats-
skattelovgivning, som trænger til den grundigste Reform.
Om nogle af Retssportlerne kan det maaske nok siges, at
de hvile paa en sund Tanke, naar de nemlig ydes for Hand-
linger, som aabenbart særlig ere til Nytte for Vedkommende
eller som foranledige Udgifter, der ligefrem ere bevirkede
af Vedkommende uden nogen almengyldig Grund; men der
er utvivlsomt ingen Mening i, at Retsinstitutionen i sin
Helhed, som er til Nytte og Beskyttelse for Alle i Sam-
fundet, ene og alene skal betales af dem, der ere saa uhel-
dige direkte at trænge til Kettens Hjælp og Mellemkomst.
Afgifter paa Ansættelser og Bevillinger harmonere ganske
godt med den absolutistiske Anskuelse, at Sligt er en ren
Naadessag, men i Virkeligheden er det dog utvivlsomt, at