Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
199 hvor Borgerne komme i Berøring med Retsinstitutionerne, betales Sportler, som dels ere fast bestemte dels staa i et vist Forhold til det Beløbs Størrelse, som er Gjenstand for Behandling. Ved Rettergangssager er Betalingen forskjellig ved de forskjellige Instanser; angaar en Sags Værdi ikke 100 Rd., gives der Moderation i Betalingen (Frd. af 6te August 1824), men omvendt skal der i heglen, naar Hoved- stolen overstiger 1000 Rd., betales et Tillæg af 1 Kd. for hvert Tusinde (det saakaldte promille Gebyr), hvilket Tillæg overalt opkræves til Indtægt for Statskassen. I Almindelighed betales der foruden de egenlige Sportler en Tillægsafgift af 20 pCt.; den indførtes oprindelig ved Frd. af 25de Januar 1805 som en 12| pCt.s Afgift til Oprettelse af et Fond til Justitsvæsenets Fremme, men forhøjedes i 1814 til 20 pCt. Efterat Justitsfondet er hævet i 1841, tilfalder den 20 pCt.s Forhøjelse overalt Statskassen. Samtlige Bclssportler, som komme Statskassen tilgode, opføres i Finansloven for 1867 til 1868 med.............................. 470,000 Rd. b) Departementssportler. Ved Departements- sportler forstaas Afgifter, som betales for Ansættelser og Bevillinger og ere ordnede ved en Mængde særlige Be- stemmelser. De anslaas for Aaret 1867—68 til 61,800 Kd. Sportelvæsenet er upaatvivlelig den Del af vor Slats- skattelovgivning, som trænger til den grundigste Reform. Om nogle af Retssportlerne kan det maaske nok siges, at de hvile paa en sund Tanke, naar de nemlig ydes for Hand- linger, som aabenbart særlig ere til Nytte for Vedkommende eller som foranledige Udgifter, der ligefrem ere bevirkede af Vedkommende uden nogen almengyldig Grund; men der er utvivlsomt ingen Mening i, at Retsinstitutionen i sin Helhed, som er til Nytte og Beskyttelse for Alle i Sam- fundet, ene og alene skal betales af dem, der ere saa uhel- dige direkte at trænge til Kettens Hjælp og Mellemkomst. Afgifter paa Ansættelser og Bevillinger harmonere ganske godt med den absolutistiske Anskuelse, at Sligt er en ren Naadessag, men i Virkeligheden er det dog utvivlsomt, at