Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
__________________ ______________ _________________________________________ 204 Overførsel.. 531,000 Rd. 9,153,000 Rd. 8,239,000 Rd. 3) Sportier: c) Sportler, som ikke indgaa i Statskassen 468,200 — —---------------1,000,000 - --------------- 10,153,000 - 18,392,000 Rd. 11. Kommunale Skatter: A. Kjøbenhavn.................1,044,511 Rd. B. Kjøbstæderne................ 833,263 — C. Amtsraadskredsene........... 1,540,288 — D. Landsognekommunerne......3,136,514 — ---------------------------------------------- 6,555,000 — 24,947,000 Rd. altsaa samtlige Skatter omtrent 25 Millioner Rigsdaler eller, da Befolkningen kan antages at være paa det Nærmeste 1,7 Million Mennesker, henved 15 Rigsdaler aarlig p. Individ. Da det ofte har været Gjenstand for Strid, om Kjøb- stæderne eller Landet er haardest beskatlet heri Danmark, kunde det naturligvis være af Interesse at løse dette Spørgs- maal, hvis det kun var muligt. Det vil imidlertid let ses, at hertil udfordres 2 Ting, paa den ene Side Kundskab om Skatteevnen paa begge Steder, paa den anden Side en nøj- agtig Opgjørelse af, hvilken Del af forommeldte Skaller der i Virkeligheden falder paa By og Land. Men i begge Ret- ninger mangler det tilstrækkelige Materiale; Skatteevnen beror paa de enkelte Personers Formue, Indtægt og øvrige økonomiske Forhold, som det ikke saaledes er muligt at samle i visse Hovedsummer; Skatterne, isærdeleshed de indirekte, fordele sig paa en saadan Maade, at det er umuligt at følge dem og afgjøre, hvem de tilsidst falde til- last. Hvad man derimod med Sikkerhed kan sige, det er, at Beskatningen heri Landet nu i sin Helhed er langt mindre trykkende end for en Menneskealder tilbage eller maaske endog end nogensinde tidligere, og det er saameget glæde- ligere, som Nutiden dog i de vanskelige politiske Forhold