Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Familie- og ægteskabelige Forhold.
Ved en Familie forstaas en Husholdning, fordi denne*
som oftest er grundet ved Familielivet eller sammenholdes
ved Familiebaandet. Kun i Kjøbenhavn leve ikke aldeles
faa enkelte Personer udenfor Familielivet, i Kjøbstæderne
langt færre og paa Landet saa at sige ingen. Paa 100
Familier kommer heri Landet 484 Personer (altsaa henved
5 Personer paa 1 Familie), i Kjøbenhavn 475, i de andre Kjøb-
stæder 498 og paa Landet 483. Familiernes forholdsmæssige
Antal til Befolkningen er steget i Danmark under den nyere
Tids Udvikling, især i Byerne. I Nordtydskland og i Eng-
land er Forholdet mellem Familier og Individer omtrent
som hos os, i Frankrig findes derimod langt færre Per-
soner paa Familien.
Gifte vare heri Landet i 1860 af 1000 Mandfolk 351 og
af 1000 Kvinder 344, altsaa noget over Trediedelen af Befolk-
ningen. Folketællingen giver 938 færre gifte Kvinder end
Mænd, en Fremtoning, som kun er en Gjentagelse fra tid-
ligere Folketællinger og hvis Grund ikke er ganske tydelig.
Man kan imidlertid ikke blive staaende ved at betragte For-
holdet mellem Gifte og hele Befolkningen, thi den Del af
denne, som er under 20 Aar, er i Virkelighed uden
mærkelig Indflydelse paa Ægteskabernes Hyppigbed. Man
maa sammenligne den giftedygtige Befolkning (o: over 20
Aar) med Antallet af dem, som have fuldbyrdet Ægteskab,
og man faar derefter, at godt og vel f af den giftedygtige
Befolkning er gift. Forholdet er saaledes, at for hver
1000 Mænd og Kvinder vare gifte:
Kbh. Kjobst. udenKbh. Ldt Hele Danmark.
Mandfolk . . 520 . . . 572 . . . 644 . . 622
Kvinder. .. 447 ... 524 ... 623 .. . 590
hvoraf tydelig ses, at Ægteskab paa Landet er meget hyp-
pigere end i Byerne, især den store By. Grunden hertil
er vistnok fornemlig dels Landboernes mindre Fordringer
til Livet dels den Omstændighed, at de sosiale Forhold og