Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
111. Frembringelsen af Raastoffer.
A. Agerbruget.
Jordbundens og Klimaets Frugtbarhed.
I Danmark er Agerbruget Hovednæringen og har altid været
det. Hermed staar den temmelig udbredte Formening i
Forbindelse, at den danske Jord skulde være meget frugtbar,
og at Landets Befolkning er henvist til at leve af sammes
Dyrkning. Dette er ogsaa Tilfældet, naar man sammen-
ligner Danmark med de 2 nordiske Naboriger, fornemlig
Norge, men sker Sammenligningen med det øvrige nord-
vestlige Evropa, vil man snarere komme til et modsat Re-
sultat. Der gives vistnok enkelte Egne heri Landet, som
ubetinget maa kaldes frugtbare, men der er ogsaa Egne,
hvor Jordbundens Beskaffenhed lægger de største Hindringer
ivejenfor en rigelig Frembringelse af Ågerbrugsprodukter. End-
ogsaa saadanne Strækninger, som maa anses ligefrem udyrke-
lige eller dog lidet skikkede til Agerbrug, findes i forholds-
vis temmelig betydelig Mængde. De vigtigste af disse ere:
1) Hederne i Jylland, hvis Udstrækning angives til c.
110 Mil, altsaa omtrent ’ af hele Landsdelens Flade-
indhold. liederne ere dog af meget forskjellig Be-
skaffenhed, nogle kunne meget godt eflerhaanden ind-
vindes for Agerbruget, andre kunne ved Anvendelse
af den tilstedeværende Vandmasse forandres til Enge,
men Størstedelen maa vistnok endnu anses som lige-
frem uskikkede til Kultur ved de Midler, Agerdyrkeren
til Dalo kan raade over. Det Afgjørende i saa IJen-
sende er tildels, om Hederne høre til Rullestensdannelsen
eller til Ahldannelsen. De første udgjøre desværre ikke
mere end omtrent | af samtlige Heder og ligge hoved-
sagelig paa den østlige Afskraaning af Højderyggen;