Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
43 de karakteriseres ved deres bakkede Overflade og ere i Reglen saa frugtbare, at de enten kunne indtages til Opdyrkning eller dog med Fordel beplantes med Skov, især Eg eller JNaaletræer, en Anvendelse hvortil de endog synes særlig skikkede. De til Ahlformationen henhørende Heder, som ligge Vest for Højderyggen og danne store vidtudstrakte Flader, ere derimod i Reglen i høj Grad ufrugtbare. — Den mest fremtrædende Hede- plante er Lyngen, som spiller en Rolle i Hedeboernes Økonomi, ligesom dens forraadnede Dele efterhaanden give lidt Gjødning for Jorden. Lyngen viger for Græsset, hvor Vandet samler sig om Vinteren, den naar paa de bedre Heder en temmelig anselig Størrelse, men er baade tynd og lav paa de ufrugtbareste Strøg. I Midten af forrige Aarhundrede fattede Regjeringen den Plan at fremme Hedens Opdyrkning ved Hjælp af tydske Kolonister, som nedsatte sig paa Randbølheden i Vejle Amt og fornemlig paa Frederiksheden i Viborg Amt. Foretagendet var imidlertid temmelig umodent og blev slet ledet, saa at Forsøget gav et højst tarveligt Resultat i Forhold til de anvendte større Omkostninger. Vor Tid har været heldigere og har anvendt hensigtsmæs- sigere Midler. De høje Kornpriser i Forbindelse med forbedrede Agerbrugsmetoder have ganske af sig selv bidraget meget ti] de bedre Heders Opdyrkning og i Reglen saaledes, at Opdyrkningen har været knyttet til allerede bestaaende Agerbrug, der med Gjødningsstof, hvis tilstrækkelige Fremskaffelse er saa vigtig og saa vanskelig, kunde understøtte den begyndende Drift. Men man har desuden arbejdet endel for Plantning af Skov, hvorved der ikke alene i Tidens Løb kan op- naas et Udbytte af Træ, men lidt efter lidt fremskaffes tilstrækkeligt Muld. Skov i det midterste og vestlige Jyl- land, hvor den hidtil har været saa at sige ukjendt, kan maaske ogsaa bidrage noget til at skaffe Læ for den skarpe Vestenvind, hvortil Landet i saa høj Grad trænger.