Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

55 huse. De sidste ere kun Familiebaandet underkastede, men Grevskaberne og Baronierne ere tillige Lehn. Grundloven har en Løfteparagraf om Familiegodsernes Overgang til fri Ejendom, og det Uhensigtsmæssige i Jordens Besiddelse af den døde Haand er saa ancrkjendt, at det staar til at vente, at Tiden snart ville komme, da man for Alvor vil tage tat paa dette Forhold. Her bestaar fremdeles betydelige Indskrænkninger med Hensyn til Udstykning og Sammenlægning af Jord, dog især for Sammenlægningen. Mange holde endnu paa disse Indskrækninger, fornenilig fordi de herved ville for- hindre de nuværende Bøndergaardes Overgang til større Ejendomme ved Siden af en. Mængde ganske smaa Jord- brug, men det er vistnok umuligt at opstille nogen Regel for Landbrugenes hensigtsmæssige Størrelse, og den Frygt, man nærer for, at vor Bondestand efterhaanden skulde for- svinde for Godsejere og Husmænd, er under en fri Udvikling overflødig og urigtig. Paa den anden Side skal det ind- rømmes, at del kan have sin Betænkelighed fuldstændig at løse disse Baand, saalænge Fæsteforholdene og Familiegod- sernes Overgang til fri Ejendom ikke ere endelig afgjorte og herved virkelig fri Konkurrense gjennemførl fra alle Sider. 1 Forbindelse med Landboreformerne staar Driftsmaa- deiis Forandring. Før Udskiftningen var den sædvanlige Drift det saakaldte Trevangsbrug, hvorefter Jorden deltes i Indmarken og Udmarken (Overdrevet) og kun Førstnævnte dyrkedes (Vaarsæd, Vintersæd, Hvile), medens Sidstnævnte brugtes til Græsning for Kvæget. Denne Driftsmaade, hvis Ufuldkommenhed er indlysende, er heldigvis aldeles, for- svunden, og det saakaldte holstenske Kobbelbrug er nu det almindelige. Dets Særkjende er Markens Inddeling i et vist Antal Skifter (6—9), som i en bestemt Orden ind- tages til Dyrkning med de forskjellige Kornsorter i forud fastsat Rækkefølge og derefter udlægges til Græsning, sæd- vanlig saaledes, at hvert Skifte dyrkes den balve Omgangs- tid eller lidt derover og hviler den næste. Det engelske