Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

. ■ . .• 81 før Træerne kunne siges at være nogenlunde udvoksede. At omhugge Skov kan derfor i trange Tider af Ejeren bruges som Middel til at skaffe Penge i Kassen, og naar en Skov saa engang er omhuggen, vil det altid tage nogen Tid, inden den paany kan bringes tilveje; ja ofte er det ligefrem vanskeligt eller endog næsten umuligt overhovedet at gjenfreinbringe Skoven, hvor nemlig klimatiske Forhold eller Jordbundsforhold lægge Hindringer ivejen. Tidligere fandtes heri Landet langt flere Skove end i vore Dage, men i det 17de og 18de Aarhundrede forsvandt store Stræk- ninger især i Jylland, først paa Grund af Krigens Ødelæg- gelser, senere fornemlig ved stærk Hugst Ira private Spe- kulanters Side, som kjøbte Godser, udstykkede dem og for- huggede Skovene (Herregaardsslagteriels Periode fra 1784 til 1806). Dette blev virkelig et Tab for det vestlige og nordlige Jylland, hvor Skov senere saa haardt er savnet, og Regjeringen, som allerede i 1733 havde søgt at standse Skovenes Udryddelse, ansaa det i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede for fornødent at gribe ind med bestemte og omfangsrige Tvangsforanstaltninger. Dette skete ved Frd. af 27de Septbr. 1805, som endnu den Dag idag er den gjældende Skovlov. Forordningen af 1805 hævede det tid- ligere Fællesskab mellem Ejerne af Overskoven, Underskoven og Græsningsretten, den gav Hegler for Hugslen i Skovene og anordnede Skovenes Fredning. Den bestemte derhos, at al daværende Skov skulde bevares som I*redskov. Lovgiv- ningsmagten har desuden senere paa forskjellig Maade søgt at fremme Plantning af ny Skov, og megen Skov findes nu, hvor der i 1805 ingen var, ligesom omvendt nogle om end mindre Skovstrækninger efterhaanden imod Loven ere ryddede. Frd. af 27de Septbr. 1805 var i fiere Henseender heldig. Del kan ikke omtvistes, at Fællesskabets Ophævelse var et stort Gode, ej heller at Forordningens Bestemmelser om Skovenes Fredning har virket til, at et fornuftigt Skovbrug mange Steder fremkaldtes tidligere, end rimeligvis ellers vilde være sket, men hvorvidt Hovedreglen om alle Skoves 6