Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
1111____________________________________________________________________________ -v 82 ubetingede Bevarelse nogensinde har været forsvarlig, kan nok være Tvivl underkastet, og at den i hvert Fald nu er uhensigtsmæssig, maa anses for afgjort. Det er en Kjends- gjerning, at ikke lidt Skov findes paa en Jordbund, som kan give langt større Udbytte ved at anvendes til Agerbrug og Kornavl, medens der omvendt er skovløs Jord nok, som netop er skikket til Skovvækst. I 1805 vareSkovene ingen- lunde heldig fordelte, og Frd. af 27de Septbr. kom i saa Henseende baade for sildig og for tidlig. Den kom for sildig, fordi de vigtigste Skove i Jylland allerede vare ødelagte, den kom for tidlig, fordi den, ved at stoppe Rydningen af uhensigtsmæssig beliggende Skove paa Øerne, hæmmede ny Frembringelse af Skov paa mere passende Jorder. Den bedste Opmuntring lil kraftig Skovdrift, gode Priser paa Produkterne, trykkes nemlig, naar Konkurrense skal finde Sled med kunstig (ved Tvang) frembragte Varer. Del er derfor ikke saa besynderligt, at det Spørgsmaal er blevet reist i den senere Tid, om det overhovedet kan forsvares, at Staten griber ind i de Privates Frihed i Henseende til Benyttelsen af deres Skove. Forsvarene anføre, at det er af Vigtighed at drage Omsorg for, at en saa vigtig For- brugsgjenstand som Træ stadig haves til Raadighed til nogenlunde billig i’ris, men det er klart, at denne Grund ingen Vægt har; den private Økonomis Frihed er heldigvis i vore Dage almindelig anerkjendt. Man anfører dernæst, at Skovene have æstetisk Betydning, men om end denne Grund kan indeholde Opmuntring for Staten, Kommuner og Selskaber til at bevare eller plante enkelte Skove hist og her og til paa anden Maade at sørge for, at Skov ikke al- deles forsvinder, saa kan den dog aldeles ikke forsvare et Baand, som ene trykker den Enkelte. Den væsenligste og eneste betydningsfulde Grund, som er kommen frem, er Hensynet lil de klimatiske Forhold. I saa Hensende paa- staas det, at Skovene skaffe Læ og bidrage lil at holde den nødvendige Fugtighed i Jorden, hvilket kommer hele Sam- fundet tilgode, medens hver enkelt Skovejer kun vil tage