Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
tilstede i Tanken end i Virkeligheden eller dog egenlig kun
ere lave Krat, medens Øernes Skove i det Hele ere godt
bevoksede. Kraftige Bestræbelser for Fremelskelse af Skov
i Jylland ere derfor i alle Henseender anbefalelsesværdige. —
Af Skovplanen ejer Staten henved en Fjerdedel, men ogsaa
i denne Henseende er Jylland Stedbarn; af Statsskovene
ligge nemlig f paa Øerne, kun | i Jylland. Det skovrigeste
Amt heri Landet er Frederiksborg Amt, der har mellem 4
og I af sit Areal beplantet med Skov, det skovfattigste Amt
er Thisted Amt, som kun har 55 Td. Land Skov.
Det mest udbredte Træ er Bøgen, dernæst Eg og Naale-
træer. Egen var tidligere langt almindeligere, men Skovenes
Fredning og Landets Kultivering har givet Bøgen Overhaand,
idet denne ødelagdes mest af Dyrene og ikke gror godt,
hvor Jorden er vaad og sur af Grundvand. Egen findes
derfor endnu mest paa lave og fugtige Steder og fra ældre
Tid af som Egekrat i Jylland. Naaleskovene ere i vore
Dage alle fremkomne ved Plantning og kunne især anbefales
som et Gjennemgangsled paa ufrugtbare sandede Stræk-
ninger. Af andre Træer skal endnu nævnes El, især i
Jylland, og Ask, især paa de sydlige Øer, samt Birken paa
sur og for Stormen udsatte Jorder. Danmark kan ingen-
lunde forsyne sig selv med Træ; her indføres aarlig Be-
tydeligt fornemlig af Skibs- og Bygningstømmer, i Finants-
aaret 1865—G6 omtrent 80,000 Kmlst. og 3| Mill. Kubik-
fod Træ.
Tørvemoserne. Det er allerede tidligere bemærket,
at vore Moser have nationaløkonomisk Betydning som Tørve-
moser, der findes nogenlunde jevnt udbredte over hele
Landet (dog mindre i Vestjylland og enkelte Hedeegne) og
levere Hovedbrændselet i vore Husholdninger. I industriel
Henseende spiller derimod Tørven kun en ubetydelig Rolle,
dels fordi den Varmegrad, som ved den kan udvikles uden
en altfor kostbar Bearbejdelse, er for ringe til de fleste
Industriers Behov, dels fordi større Tørvemoser kun findes
samlede paa enkelte Steder, eller ialfald ligge i Egne, som