Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
84 tilstede i Tanken end i Virkeligheden eller dog egenlig kun ere lave Krat, medens Øernes Skove i det Hele ere godt bevoksede. Kraftige Bestræbelser for Fremelskelse af Skov i Jylland ere derfor i alle Henseender anbefalelsesværdige. — Af Skovplanen ejer Staten henved en Fjerdedel, men ogsaa i denne Henseende er Jylland Stedbarn; af Statsskovene ligge nemlig f paa Øerne, kun | i Jylland. Det skovrigeste Amt heri Landet er Frederiksborg Amt, der har mellem 4 og I af sit Areal beplantet med Skov, det skovfattigste Amt er Thisted Amt, som kun har 55 Td. Land Skov. Det mest udbredte Træ er Bøgen, dernæst Eg og Naale- træer. Egen var tidligere langt almindeligere, men Skovenes Fredning og Landets Kultivering har givet Bøgen Overhaand, idet denne ødelagdes mest af Dyrene og ikke gror godt, hvor Jorden er vaad og sur af Grundvand. Egen findes derfor endnu mest paa lave og fugtige Steder og fra ældre Tid af som Egekrat i Jylland. Naaleskovene ere i vore Dage alle fremkomne ved Plantning og kunne især anbefales som et Gjennemgangsled paa ufrugtbare sandede Stræk- ninger. Af andre Træer skal endnu nævnes El, især i Jylland, og Ask, især paa de sydlige Øer, samt Birken paa sur og for Stormen udsatte Jorder. Danmark kan ingen- lunde forsyne sig selv med Træ; her indføres aarlig Be- tydeligt fornemlig af Skibs- og Bygningstømmer, i Finants- aaret 1865—G6 omtrent 80,000 Kmlst. og 3| Mill. Kubik- fod Træ. Tørvemoserne. Det er allerede tidligere bemærket, at vore Moser have nationaløkonomisk Betydning som Tørve- moser, der findes nogenlunde jevnt udbredte over hele Landet (dog mindre i Vestjylland og enkelte Hedeegne) og levere Hovedbrændselet i vore Husholdninger. I industriel Henseende spiller derimod Tørven kun en ubetydelig Rolle, dels fordi den Varmegrad, som ved den kan udvikles uden en altfor kostbar Bearbejdelse, er for ringe til de fleste Industriers Behov, dels fordi større Tørvemoser kun findes samlede paa enkelte Steder, eller ialfald ligge i Egne, som