Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

85 af andre Grunde ere mindre gunstige for Fabrikdrift, og eo længere Transport af Tørv er vanskelig og bliver for dyr i Forhold til Værdien. Vore Tørvemoser behandles ofte slet; man gaar sjelden frem efter en velordnet Plan, og Moserne opskæres hurtigere end nødvendig; ej heller bliver Tørven, naar den er udskaaren, altid underkastet tilbørlig Bearbej- delse. Opmærksomheden er dog ogsaa i de senere Aar vakt i denne Retning, og det staar til at haabe, at saavel større Sparsommelighed med Hensyn til Tørvemosernes Af- benyttelse som en bedre Behandling af Raaproduktet vil blive almindelig I Henseende til Tørvemosernes forskjellige Godhed maa der skjelnes imellem Skovmoser, Kjær- og Lyngmoser. De første findes i Rullestensformationen, have tidligere været Skovsøer, og Tørvejorden bestaar derfor dels af for- raadnede Vandplanter, dels af Levninger af Fortidens Skov- vækst, af hvilken man endog finder hele temmelig vel be- varede Træer, nederst Bæverasp, dernæst Fyr, Eg og til- sidst El, hvorimod aldrig Bøg, saa at det med Sikkerhed kan sluttes, at Tørvedannelsen er afsluttet, inden dette Træ fik Indgang. Da Skovmoserne ere dybe, og Tørven saa- ledes har været udsat for et stærkt, Aarbundreders langt Tryk, give de det bedste Brændsel, men de findes intet- steds samlede i større Udstrækning. • Kjær- og Lyngmoserne er derimod ofte vidtstrakte, men Tørvejorden gaar ikke dybt, og er temmelig løs; de tilhøre for største Delen den historiske Tid, ere dannede i lave stillestaaende Vande af Vandplanter og lade sig gjenfrembringe i langt kortere Tid end Skovmoserne, der saa langtsomt afsætte ny Tørv, at de engang opskaarne i Grunden maa anses som aldeles tabte. Lyngmoserne have Navn deraf, at deres Overflade er bevokset med Lyng. Hvor Torvemoserne i sin Tid ere bievne bedækkede med Flyvesand, er Tørven bleven sam- mentrykket til en tæt Masse, der kaldes Martørv, som i i Haardhed og Varmemængde nærmer sig Kul. 1 enkelte Hedeegne er Tørven undertiden blandet med harpiksagtige