Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

86 Dele, der lade den brænde i klar Lue, hvorfor den kaldes Lyseklyne. Tørvens Værdi som Brændsel kan med tem- melig Sikkerhed beregnes efter dens Vægt i tør Tilstand, saa at Salg efter Vægt i Grunden er det Rigtigste; Tørven er dog undertiden i høj Grad blandet med Jord, som kun giver betydelig Aske. Ved Lov af 30te Decbr. 1858 har man søgt at fremme Mosernes Udskiftning. Stenkul findes paa Bornholm, men Lagene ere tynde og vanskelige at bearbejde, da de gaa i skraa Retning. Den bornholmske Kul er derhos ikke god, da den smuldrer i Luften, og 1 Td. neppe giver samme Varme som f Td. engelske Stenkul. Paa enkelte Steder især paa Vestkysten af Jylland findes Brunku], men Lagene ligge som oftest dybt og benyttes ikke meget. Af engelske Stenkul ind- føres store Masser (i Finantsaaret 1865—66 omtrent 3 Mill. Tønder), og Forbrugen tiltager stedse. Jern findes i Kulegnene paa Bornholm, men i saa indskrænket Mængde og saa stærk blandet, at det vanskelig nogensinde kan faa Betydning. Paa Halvøen fornemlig i Midten af Landet findes det saakaldte Myremalm især i Moserne; Jernholdigheden er paa sine Steder temmelig stor, men til Hinder for Udvinding, der forøvrigt er forsøgt i ældre Tider, er dels det dyre Brændsel dels den Omstæn- dighed, at Lagene ere meget tynde; de ligge derimod meget nær ved Overfladen. Af Jern indførtes i Finantsaaret 1865—66 henved 60 Mill. Pund. Af andre Mineralier findes Spor paa Bornholm, men de ere uden Betydning. Rav opkastes af Havet paa alle vore Kyster, men i større Mængde kun langs Vesterhavet. Af Vigtighed ere vore Kalkbrud. Som allerede be- mærket i Indledningen, naar Kalkunderlaget enkelle Steder op til Overfladen, og Kalken, som er et saa vigtigt Materiale til vore Bygninger, udvindes da gjennem Brud, hvoraf heri Sælland kan fremhæves Fakse- og Saltholms Brudene. Den første Kalk er den bedste og udvindes i stor Mængde, men