Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

88 udstrakte Kyster. Vor store Landbefolkning bruger kun undtagelsesvis Fisk som Næringsmiddel, men desuagtet kan Landet ikke forsyne sig selv med tør eller nedsaltet Fisk, hvoraf i 1865—66 indførtes henved 10 Mill. Pund. I de senere Aar er dog Opmærksomheden bleven hen- vendt paa vore Fiskerier; der har dannet sig enkelte Fiskeri- selskaber, og Røgerier, Salterier og Tørringsanstalter (ved Korsør og Skagen) ere begyndte at indrettes, hvilket er en nødvendig Betingelse for Fiskeri i det Store, da Afsætningen ellers er indskrænket til den øjeblikkelige Forbrug af fersk Fisk. Ferskvandsfiskerierne ere aldeles ubetydelige; de drives mest i Gudenaa og i Silkeborgsøerne; kunslig Fiskeavl er neppe engang i sin Begyndelse. Saltvands- fiskerierne drives især i Belterne, ved Bornholm, i Lim- fjorden, paa den nordostlige Kyst af Jylland mellem Skagen og Frederikshavn, omkring Helsingør samt paa hele. Vest- kysten af Jylland. Paa disse Steder er Fiskeri endog tildels Hovednæring for endel af den fattigere Befolkning, og Fiskene fanges saavel til egen Forbrug som til Salg. Kjø- benhavn forsynes med fersk Fisk fra Bornholm, fra Nord- kysten af Sælland samt fra det nordostlige Jylland. Fra Skagen udføres desuden Fisk, især Flyndere, til Gøteborg og Christiania. Vore vigtigste Fisk ere Sild, Torsk, Flyndere, Hornfisk, Makrel, Aal, Laks o. s. v. Tidligere var Lim- fjordsfiskeriet meget vigtigt, men det ødelagdes ved Gjen- nembrudet af Aggerkanal i 1825; i de senere Aar er del paany tiltaget, og forskjellige Love ere givne til Gjennem- førclsen af hensigtsmæssige Regler for Fangsten. Den aar- lige Værdi af Fiskeriernes Udbytte anslaas til omtrent 14 Mill. Rigsdaler. Endnu skal nævnes Østersfiskerierne, der ere et Begale; Østersbanker findes ved Frederikshavn, Skagen og i Limfjorden. — I den nordlige Del af Lillebelt, især ved Middelfart, fanges aarlig henved et Par Tusinde Marsvin, af hvilke Spækken koges til Tran. Marsvin og Sælhunde